- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
469

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vesterleden
469
Blandt andre Nyheder, det constitutionelle Pavedom naturlig
Førde med sig, var nu ogsaa Nepotismen, eller Anvendelsen
af den Romerske Bispestols store Indkomster og af Kalds-
Retten til mange fede Geistlige Levebrød, til at berige deres
Frænder efter Kiødet, som, da Pave-Kronen ikke gik i Arv og
Paverne sædvanlig var gamle, maatte smede, mens Jernet var
varmt. Saaledes udnævnede Pi us den Andens Formand, Spa
nieren Calixt, sin Systersøn Rodrik Borgia til Biskop og
Kardinal, skjøndt han endnu var saa ung, at Pi us maa und
skylde det*) med hans tidlige Lærdom, Indsigt og Elsk vær
di gh ed (morum svavitas); og da nu denne Borgia eller Alex
ander den Sjette (1492) besteg Pave-Stolen, som han desuden
havde kiøbt afKardinalerne i dyreDomme, maatte hans første
Tanke naturligviis være at sørge for sine «kiødelige Børn,« af
hvilke han havde hele fe m, og deriblandt den bekiendte Cæ
sar Borgia, der ikke kunde nøies med lidt. Hele den nuvæ
rende Kirkestat og Tos kana syndes nemlig Cæsar slet
ikke formeget, saa det saakaldte Bo mag na var det mindste
Hertugdømme, en saadan Pa ve -Søn havde Krav paa, og for
at sammenstykke et Saadant af Bologna, Ur bino, Per ug ia,
Rimini o. s. v. sparede da heller hverken Fader eller Søn List
og Vold, Penge, Forgift, eller Noget, der kunde skille Folk ved
Liv og Gods, men just som Cæsar nogenlunde var kommet til
Maalet, døde hans Fader pludselig, man siger af Forgift, som
var bestemt til en Anden, og snart blev hans værste Fjende,
Genueseren Julian Rover o, under Navn af Julius den An
den, (1503) hans Eftermand. Hermed sank det splinterny Bor
gi ske Fyrstehus i Grus, skiøndt Machiavel roser Cæsar for
at have bygt det «fter alle Konstens Begler, og det nævnes da
kun i Verdens-Historien for Sammenhængens Skyld, blandt an
det, med Julius den Andens Bedrifter.
Denne stridbare Pave havde vel ingen kiødelig Søn, han vilde
sætte paa en Throne, men han sværmede for Italiens Befri
else fra alle fremmede Herskere, som han kaldte «Barbarer,*
og for en virkelig Kirkestat af hele Landstrøget mellem Po
og Tiber, der kunde giøre Paven til Voldgiftsmand paa Halv
øen, og skiøndt det hverken kunde baadet stort eller lod sig
giøre, var det dog aabenbar det Største og Bedste, nogen Magt
i Italien længe havde havt for Øie, saa Julius den Anden er
virkelig, mellem Alexander den Sjette og Leo den Tiende,
*) Æneas Sylvii »Asien og Europa« S. 462.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free