Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
471
den Ellevte, hvis Bedrifter vi kiende, paastod nemlig Arveret
til Neapel, fordi den sidste Herre af Anjou og Greve af Pro
vence havde afstaaet sit tomme Krav derpaa til hans Fader
Kong Ludvig, men Kong Alfons den Femte af Aragon, en
god Ven ad Æneas Sylvius og andre lærde Folk, og ret en
Fyrste efter Italienernes Smag, havde alt for halvtred
sindstyve Aar siden (1442) sat sig fast paa Nea pels Thro
ne*), saa man skulde ikke troet, hans Sønnesøn og Navner stod
synderlig Fare for saadan en lille Stymper, som Karl den Ot
tende**). Naar man imidlertid veed, at Neapel alt i Hohen
staufernes Tid var et Sulta nat, man ved et eneste Slag kunde
vinde eller tabe, da forundrer det Ingen, at en Fransk Krigs
hær, med Schweitsere i Ryggen, som i Slutningen af det
Femtende Aarhundrede (1494—95) hjemsøgde Riget, kunde
indtage det paa nogle Maaneder saagodtsom uden Sværdslag***).
Langt mærkeligere var det, at da Karl (1495) gik tilbage til
Frankrig, kun med sin halve Styrke, han da ved Fornovo,
i det Parmesanske, slog den forenede Venetianske, Mai
landske og Pavelige Hær, som vilde spærret ham Veien f),
thi det beviste, at Italien ei meer kunde forsvare sig selv. Vel
var Karl saa slåp og sløv, at han lod sin Hær i Neapel ud
hungre og fortæres, uden at røre sig til dens Understøttelse, men
Franskmændene havde faaet Smag paa Italiens Herlighed
og lært, at under en dristig Anfører fik man den for godt Kiøb,
og Ludvig den Tolvte af Orleans, som snart blev den søn
neløse Karls Eftermand (1498), skrev sig ikke for intet ligefra
sin Thronbestigelse Konge af begge Sicilierne, og Hertug af
Mailand.
Hans Adkomst til den Første af disse Titler har vi alt seet i
hans Formands Tog, og den anden Førde han til Ære for sin
Bedstemoder, og for hendes Fader, en Mailandsk Tyran af
Huset Visconti, og at føre blodige Krige for saadanne Titler
passer vist nok kun daarlig til Navnet «Folke-Fader*, hvorun
der denne Ludvig er indført i Historien; men en Kiends
gierning er det, at han forsmaaede intet Middel, selv det slet
teste, for at blive Italiens Herre.
Mailand var vist nok dengang ikke i de bedste Hænder, thi
Hertugen, Ludvig Sforza (il Moro), havde, for at blive det,
*) Sismondis Italienske Historie IX. K. 67 og 70. X. K. 76.
**) Sammest. XII. K. 92.
***) Sammest. XII. K. 93—94.
f) Sammest. XII. Kap. 95-96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
