- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
474

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vesterleden
474
berømte Hertug, Alfons af Este, og trods sin Ungdom blev
han dog ei engang saa gammel paa Pavestolen som Julius*).
Leo var en Søn af Lorenzo den Storladne i Florens, og
hvorledes denne berømte Fristad tabde sig i Hertugdømmet
Toskana, er unægtelig en Hoved-Begivenhed i den Italienske
Historie, men til Trælle maatte Florentinerne allerede synes
modne ved Begyndelsen af det Femtende Aarhundrede (1406),
da de kiøbde Pisa af en Ty ran og gjorde den til deres Slav
inde**). Det lønner derfor ikke Umagen smaalig at efterspore,
hvorledes Mediceernes Herredømme opkom og, trods mange
Rystelser, omsider blev urokkeligt, men dog var Kampen saa
lang og Modstanden saa alvorlig, at de ingenlunde maae forbi
gaaes med Taushed.
Sidst forlod vi Florens, da de navnkundigste Mediceers
Stamfader, Frants Sforzas Hjertens-Ven, Kosmo døde (1464),
efter i en heel Menneske-Alder at have behersket Fristaden,
men dog paa en sømmelig Maade, blot ved den overveiende
Indflydelse, hans Hoved, hans Vennesalighed og hans Rigdom
gav ham, saa hvis han i det Hele havde brugt sin Indflydelse
til Stadens og Italiens, og ei blot til hvad han kaldte Slægt og
Venners Bedste, da kunde han med Æren baaret Navn af Fæd
relandets Fader, som nu derimod kun er en af de tomme
Titler, Historiske Personer ei blot maae aflægge i Graven men
afbøde i Skiærsilden. Midt i sin Roes over den store Kosmo,
forfeller selv Machiavel os, at da han (1434) efter en kort
Forviisning kom tilbage til Florens i Triumf, gjorde han saa
mange honette Folk fredløse, at man maatte tænke paa Sylla
og Octavius i Rom, og at da Nogle af hans Medborgere lod
ham høre, det var Synd, saaledes at lægge Staden øde, gav han
til Svar: Staden maa heller være øde end forloren, nogle Alen
rødt Klæde skaber honette Folk og man kan ikke styre Stater
med Paternoster-Baand***). Det Ord, siger Lovtaleren, gav
hans Fiender Anledning til at bagtale ham, som om han elskede
sig selv meer end sit Fædreneland, og denne Verden meer end
den Tilkommende, og nåar man betænker, at «Ord og Gjerning*
fulgdes ad, maa man vel ogsaa, uden enten at være hans Fiende
eller ville bagtale ham, sige det Samme.
Piero, den eneste Søn, Kosmo efterlod, var en sygelig
Stakkel, og da han desuden gjorde sig forhadt, ved at sige alle
*) Sismondi XIV. S. 456—62.
**) Haandbogen i Middelalderens Historie S. 659—60. [Her S. 353]
***) Machiavels Florentinske Historie 11. 92. 287.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free