Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
yngre Søn, Prinds Henrik Havmand, blev han saa uforglem
melig som det Portugisiske Storværk*). Dette begyndte, efter
Prinds Henriks Tilskyndelse, ogsaa allerede under ham med
Ceutas Erobring og Made [i] ras Opdagelse, og videre kom det
ikke heller til Henriks Død (1461); men under Johan den
Anden (1481—95) satte Portugiserne sig ikke blot fast paa
Guinea og paa de Azoriske Øer, men omseilede ogsaa (1487)
Godthaabs Forbjerg. Denne Heltegjerning af Bartolomeo
Diaz, som de fleste Lærde havde anseet for umuelig, da efter
deres Bestik Ingen kunde leve under Lin i en, vakde Haabet
om tilsøes at række Indien, der ikke blot lokkede, som det
gamle Fabelland og den æventyrlige Præst-Johans Hoved-
Rige, men tråk, som Peberets, Kanelets og alle de kostbare
KryderiersHjem, der længe havde beriget V e n e d i g og skulde
nu en liden Stund forgylde Portugal**). Venetianerne
havde nemlig vel i sex Aarhundreder hentet de Ostindiske Va
rer iAlexandrien, men hvad enten de selv ikke vidste, hvor
dan Varerne kom did, eller de med Flid lagde Dølgsmaal der
paa, saa var det dog først ved et Sendebud over Land, Peder
Couvilhan, Kongen af Portugal fik vist at vide, at den
Ostindiske Handel gik søveis mellem Aden ved det røde
Hav og Malebar-Kysteni Indien selv, hvorved han ret fik
Mod paa at række did ved at omseile Afrika***). Selvdøde
imidlertid Johan den Anden under Forberedelserne, og da
han ingen ægte Søn efterlod, blev det, meget imod hans Villie,
hans Sydskendebarn Emanuel, den Lykke timedes at kunne
skrive sig «Herre over Æthiopiens, Arabiens, Persiens
og Indiens Erobring, Handel og Søfart,« og at bære Prisen i
Portugals Gyldenaarf).
Vasco de Gama, fra Havnen Sines (i Alenteio) paa Ouri
que-Marken, (hvor Portugals første Konge vandt sin Krone
1139), var Adelsmanden, hvem Kong Emanuel gav det store
Hverv at opdage Indien, lovede Guid og grønne Skove, nåar det
lykkedes, og udnævnede foreløbig til Commandeur af Christ
ordenen. Til Medhjelpere havde Vasco sin Broder Paul og
Niclas Conello, Begge af Kongens Gaard; Styrmanden paa
hans eget Skib var Peder Dalanqver, som havde været
*) Fortias Portugisiske Historie IV. 82—85, 155—61.
**) Sammest. S. 123—49. 279. 386. 423—24. Castanedas Historie om Osl-
indiens Opdagelse B. 1. K. 1.
***) Castanedas Indiske Historie B. 1. K. 1.
f) Sammest. B. 1. K. 27.
Grundtvigs udv. Skrifter VII 493 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
