Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
Februar 1493 naaede de AzoriskeØer, men den fjerde Marts,
efter en frygtelig Nat, hvori mangfoldige Skibe forgik, løb ind i
Taio*). Det var nu vist nok ikke efter hans Bestik at besøge
Kong Johan af Portugal, der ligesaalidt var en Ven ad ham,
som ad de Spanske Opdagelser, men Nød bryder alle Love, og
man holdt paa begge Sider gode Miner, saa Storadmiralen var
med stor Høitid Kongens Giæst i hans «Paradis,* og fortsatte
saa i Mag Reisen til Palos, hvor han løb ind den femtende
Marts**).
Alonzo Pinzon, som havde seilet sin egen Kaas for at være
Æren vis, havde vel alt før naaet Span i e n s Kyst (i Galicien),
men høstede kun Skam, sneg sig hjem til Palos, og døde snart
af Harme; og Rodrigo de Triana, som først havde seet den
ny Verden, fik ikke den udlovede Belønning af 10000 Marave
dis aarlig, thi den tilkiendte Kong Ferdinand Admiralen, og
den modtog Admiralen, fordi han først havde seet Lys i
Land***). Man siger, at Triana, rasende over denne mageløse
Uretfærdighed, foer til Afrika og blev Mahomedanerf), og
det hørde da ogsaa til C o 1 o m b o s Lykke, at R o d e r i k tænkde
mindre Spansk end Mohrisk, thi havde han hevnet sig spansk
paa den skyldige Christoffer istedenfor paa den uskyldige
Christendom, maatte vel Menneske-Historiens Eedsvorne
have erklæret det for undskyldeligt.
Saaledes blev da Amerika opdaget, og skiøndt vi i Verdens-
Historien ei kan opholde os ved Alt hvad der hændtes Stor-
Admiralen, maae vi dog bemærke, at hans følgende Levnetsløb
var ligesaa æventyrlig som det Forrige, thi fra sin tredie Reise
kom han til Spanien i Lænker (1500) som en Majestæts-For
bryder; og under den Fjerde og Sidste strandede han paa Ja
maica, hvor han over et heelt Aar (1503—4) maatte kæmpe
med Mangel, Sygdom og et oprørsk Mandskabff); og vel slåp
han omsider tilbage til Spanien, men kun for at høre Budska
bet om Is ab elles Død, see sig glemt under Spaniens indvortes
Uroligheder, og selv (1506) nedlægge Vandringsstaven fff),
Hans Been blev, efter hans sidste Villie, ført til Haiti, men
fandt dog selv der ei rigtig Hvile, thi da Spanierne mistede
*) Fernando K. 32. 34—39. Colombos Dagbog.
**) Sammest. K. 40—41. Admiralens Dagbog.
***) Fernandos Colombo Kap. 21 og 41.
f) Washington Irvings Columbus I. 431.
ff) Fernandos Colombo K. 86.
tft) Sammest. K. 100—108.
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
