Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
516
tyde som fordum de Spanske i Norden (Leon og Navarra), thi
Halvmaanen var nu i Næde og fik aldrig Ny. Alt i det Tret
tende Aarhundrede udvidede Aragonien under Jakob Erobrer
(1218—76) sig over Valencia og de Baleariske Øer, me
dens Ferdinand den Hellige af Castilien (1217—52) paa
samme Tid indtog baade Sevilla og Cordov a, med det Meste
af Andalusien, og vel skedte der i det Fjortende Aarhun
drede fra Nord-Afrika adskillige Forsøg paa at ophjelpe Moh
rernes forfaldne Sager i Spanien; men Nederlaget ved Salado
(en lille Flod i Andalusien) lod Mohrerne føle, at Lodden var
kastet. Det var i Alfons den Ellevtes Dage (1324—50) at den
Marokkanske Sultan, Ab ul Hassan, endnu engang truede
Castiliens Taarne, men med Portugals Hjelp seirede Alfons
saa glimrende ved Salado (1340), at hvormange Nuller der
end kan være for mange i de 200000 Mohrer, man siger, blev
paa Valpladsen, saa blev dog aabenbar det Mohriske Haab be
gravet der, og det er Hovedsagen*).
I dette Aarhundrede nødtes da ogsaa det øvrige Europa til
paany at ændse Spanien, thi de Aragoniske Konger, som
nedstammede fra Grev Raimund i Barcellona (1147—1410),
saae sig nu, ved den frit opblomstrende Handelstad Barcel
lonas Rigdom og Sømagt, og ved Cataloniernes Tapper
hed, istand til at spille en glimrende Rolle ved Middelhavet.
Hvordan enAragonisk Prinds besteg Siciliens Throne, og
de Cataloniske Fribyttere spillede Bas ved Hellespont og
slog sig til Borgeleie i A the nen, medens Pisanerne maatte
overlade Aragon Sardinien, det har vi alt bemærket**), og
i Begyndelsen af det Femtende Aarhundrede blev ogsaa Si
cilien en Aragonisk Provinds. Dette skedte under Kong Mar
tin, og da han døde sønneløs (1410), besteg en Castilisk
Prinds Aragoniens Throne og varslede saaledes om de Spanske
Bigers Forbindelse.
Vel var nemlig den ægte Castiliske Kongelinie allerede i det
Fjortende Aarhundrede uddød med Alfons den Ellevtes
Søn, Peter den Grusomme; men Seierherren ved Salado hav
de dog en Slegfredsøn, Grev Henrik af Trastamara, som
ikke blot fik Bugt med Tyrannen, men blev Stamfader til Fer
dinand og Isabelle. Dette Thron-Skifte gjorde en vis Opsigt
i Europa, fordi to navnkundige Krigsmænd, den «Sorte Prinds«
paa Peters og den Franske Friskytte, Bertrand Vesklin, paa
*) Cardonnes Araber-Historie 111. 169—82.
**) Haandbogen i Middelalderens Historie S. 640—43. 658. 61—62. [Her S.
339—341. 352. 354—5.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
