Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
530
over, da Mohrer-Krigen var reent forbi, lod hun det dog beroe
ved at sætte i sit Testament, at den skulde ophæves saasnart
som mueligt. Derved blev det til Ferdinands Død og vilde
sagtens blevet i Aarhundreder, hvis ikke Kong Ksimenes
havde grebet Øieblikket, opgjort Regningen, og fordeelt den
renelndtægt paa Rigets Stæder, der da selv lignede Udgiften
som Byskat, og, siger Gomez, skiøndt Summen siden er ble
vet forhøiet, fandt dog Folket, det var som et Himmerig, da de
blev fri for hele det Mylr af Blodigler, som havde udsuet dem*).
Dette maa i Verdens-Historien være Nok om Ksimenes,
men Løseligheden, hvormed hans Storhed er behandlet selv i
Prescotts og Isabella«, fremkalder det Ønske, at
han snart maa faae en ny Levnets-Beskrivelse, Kæmpen og vor
Tid værdig, eller at dog i det mindste den Gamle, for sin Tid
beundringsværdige, af den Græske Professor i A lea la, maa
blive almindelig bekiendt. Ogsaa da vil man læse om Ksime
nes, at han ved en vis Leilighed sagde: han lugtede heller
Krudt end Kongerøgelse **), og ved en anden Leilighed skal
have kaldt Artilleri-Parken sin Fuldmagt***); men man vil,
foruden Sligt, som han havde tilfelles med Mange, finde Saa
meget, han kun deelde med Faa, at man beundrer Ædlingen
med Løvemod, Bjørnekræfter og Falkesyn, den sidste Spanier
af ægte Gothisk Blod, som derfor ogsaa stiftede et Kapel i To
ledo, hvor den Gothiske af Roms fortrængte Liturgi skulde
lyde evindeligf).
Ksimenes døde træt og mæt af Dage, til stor Glæde for alle
Dværge, som nu kunde pusle i Mag paa Kæmpens Grav, og det
er mærkværdigt, at hans Løbebane slutter (Bde Novbr. 1517)
netop hvor Morten Luthers begynder, thi det letter blandt
Andet den historiske Overgang fra Spanien til Tydskland
og giør den anskuelig.
Vist nok burde der ved denne Overgang til Vexel-Virkning
gives et Omrids af den Spanske Dannelse og fredelige Virk
somhed i Ferdinands og Isabelles Dage, men det har Ri
gets Historie-Skrivere hidtil næsten ganske forsømt, saa Ver
dens-Historien kan endnu ikke gjøre stort mere end pege paa
Savnet. Af de saakaldte »Mohriske Ballader«, (der dog natur
ligviis har Gothiske Forfattere) seer man imidlertid, at de
*) Gomez S. 954. 1096-98. Prescott 111. 490. 524.
**) Gomez hos Schott S. 1081. Sammest. 502.
***) GomezS. 1079. Sammest. 489.
f) Sammest. S. 969—70. Bobles (Spanske) Etterretning om Ksimenes og
den Mozarabiske Messe. Toledo 1604.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
