Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
535
saavelsom Compasset var en af Middelalderens Opfin
delser, og at Luther, om end Nyaarstiden var født med ham,
dog selv med den var født af Middelalderen, saa er det klart,
at skal Reformationen ikke være os et aldeles übegribeligt Hex
eri eller Mirakel, ret et Sidestykke til Transubstantiatio
nen[(Grundforvandlingen)], som Protestanterne blotfor Urime
lighedens Skyld forkastede, da maa den have sin Grund dybt
inde i den dunkle Middelalder, saa de Protestanter, der
ikke tør eller ikke vil opsøge deres kiære Forældre i den
Skiærsild og læse en stille Messe for dem, de maae ligesaa
gierne idag som imorgen enten kaste sig for Pavens Fødder
eller i Tyrkens Arme; thi i det Nittende Aarhundrede gaacr
det slet ikke an aabenlyst at stjæle fra Historien og sige, man
har grebet det i Luften, man maa enten takke Historien for Alt,
eller erklære den aaben Feide. Det Første var gammel Skik
hos Folk i Nord, skiøndt det var Kæmper, som ellers ikke
pleiede at takke for hvad der med aaben og ærlig Kamp kunde
tåges, saa kun for Ælde sank Thor i Knæ, og Nordboer
vil da neppe finde, de behøve Trøst enten af Paven eller
Tyrken, nåar de see, hvor i Middelalderen Reformationen
har hjemme.
Man veed nok, det var paa Grændsen af Oldtiden og Mid
delalderen, eller, som skrevet staaer, i >Tidens Fylde< Chri
stendommen kom til Verden, og hvad den har virket og kan
endnu virke for Evigheden, det maa vi overlade til Hjerterne
at troe om hvad de lyste, og til Evigheden selv at vise; men
hvad den har virket for Tiden, især siden »Folkevandringen«,
derom tale alt fjorten Aarhundreder med hinanden i Verdens-
Historien, og var, blandt Andet, Christendommen ikke ble
vet indført i Tydskland, da seer man strax, den Tydske
Reformation var utænkelig; men var Sachsen ikke blevet om
vendt ved Andet end Carl den Stores Sværd, da seer man
let, at det Sværd, der sad i Luthers Mund, og selv det Spy d,
der sad i hans Haand, havde hverken Fader eller Moder.
Vi maae derfor endnu gaae lidt længere tilbage, og [det], med
Protestanternes Tilladelse, til Rom i Gregor den Stores Tid,
som meget vittig er kaldt den sidste gode og den første slette
Pave, altsaa til Grændsen af det Sjette og Sy vende Aarhun
drede, og der lægge Mærke til to samtidige Begivenheder, Is
lamismens Opkomst og Angel-Sachsernes Omvendelse;
thi heraf har baade Tyrker og Protestanter deres Oprin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
