Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
537
i Frankrig havde ladt sig romani sere, og stræbde, efter Enge
lands Indtagelse, paa det übarmhjertigste at normannisere
hele Øen, og udrydde hvert Spor af Angel-Sachsisk lige indtil
Sproget; men det Foretagende var dog alt for uhyre, saa Nor
mannerne, med deres Steenhjerter og Bjørnekræfter, naaede
dog ikke mere end at kaste Angel-Sachserne hovedkulds
tilbage i et halvt Barbari for to Aarhundreder. Med Ed
vards-Navnet i Konge-Rækken begynder det Angel-Sach
siske Element at reise Hovedet iveiret paany, og alt i det
Fj ortende Aarhundrede, under Edvard den Tredies glim
rende Regjering, see vi »Reformationens Morgens tj erne «,
som Engelskmændene med al Ret kalde deres gamle Oxfordske
Bibel-Oversætter og Præste-Piner John Wicklif! Resten
er bekiendt, thi saasnart Protestanterne begyndte at skrive Re
formationens Historie, fandt de det nødvendigt at gaae tilbage
til Wicklif, og saaledes, giennem det Bøhmiske Reforma
tionsforsøg, komme til det Sachsiske; men i Engeland lod
de sig narre over C ana len af Normannerne, som fortalde, der
i Frankrig var endnu en ældre Bibel-Oversættelse,
nemlig den Valdensiske, og skiøndt man dog alt i det Syt
tende Aarhundrede fik Troen i Hænderne paa, at der i det
mindste af de »Fire Evangelister« var en endnu meget ældre
Angel-Sachsisk Oversættelse, faldt det dem dog aldrig
ind at følge dette lyse Spor, der, efter Normannernes For
sikkring, førde tilbage til det groveste Barbari, som de med
Møie havde stræbt at forfine, men som vi nu veed, fører til
bage til en Angel-Sachsisk Moder-Kirke og Mønster-Skole
for Tydskland og Norden, der da ganske naturlig ved Ny
aarstidens Begyndelse følde Trang til en Fornyelse af de
res gamle «Evangeliske Frihed« og «Gudstjeneste paa
Modersmaalet,« som den Romerske Geistlighed med alt
sit Papisteri, og den Latinske Messe havde undertrykt.
Saaledes komme vi folkelig og verdenshistorisk til Re
formationen i det Sextende Aarhundrede, som en Begiven
hed, der umuelig kunde udeblive i Engeland, Tydskland
og Norden, hvis der endnu var Nok tilbage af den fribaarne
Kæmpenatur, med Afsky for Bomer-Aaget og Kiærlighed til
Modersmaalet, saa den Lutherske Kamp og Seier staaer for
os som et aandeligt Hermans-Slag, der atter lærde Romer
ne, at hvordan det end gik ved Rh in og Donau, var der ved
Elben for dem intet Varigt at vinde, men, selv nåar Kraften
laae i Dvale, store Nederlag at vente, og har vi mindste Syn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
