Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
547
Fremsyn især til de sidste Dage før Herrens synlige Tilbage
komst, som alle Christne, efter deres Troes-Bekiendelse ved
D aaben, forvente. Denne Tvilling-Skrifts Forhold, saavel til
Aanden, som til Menigheden og Dens christelige Embeds
mænd, var naturligviis meget dunkelt, men nu er det klart,
at ogsaa her skulde «den Større tjene den Mindre,* det Gamle
Testamente frit forklares af det Ny, og det Døde brages af det
Levende, Bogen af sine christelige Læsere, og især af den
«ny Pagts Embedsmænd, « der, som Paulus skriver, ikke er
»Bogstavens« men »Aandens« Tjenere, og allerklarest er det,
at hverken det saakaldte «Gamle Testamente, « der slet ikke
vedkom de Christne, som Saadanne, eller det saakaldte «Ny
Testamente, « der kun forskrev sig fra enkelte Apostler og var
kun efterhaanden skrevet til enkelte Embedsmænds eller Me
nigheders Oplysning, kunde have mindste Lovs-Kraft, end
sige da giøre mindste Forandring i den Skikkelse, Herren
og Apostlerne havde givet Christenheden. Skriften
havde altsaa slet ikke den Stilling til Christendommen, som
Mose-Bogen til Jødedommet, thi Evangeliet modsættes
netop Lovbogen, som Liv og Død, men hele Skriften var hos
de Christne, ligesom hos Jøderne al Skrift paa Mosebogen nær,
en Skole-Sag, som Læserne, og især deßoglærde eller
Skriftkloge, paa eget Ansvar, frit maatte behandle, enes
eller strides om, nåar de kun ikke bragde den i Strid med den
fæl le s christelige Tro og de Apostoliske Indretninger. Saaledes
finde vi da ogsaa Christendommen, Christenheden og Skriften
betragtet tohundrede Aar efter Christi Fødsel af Biskop I re
tt æ us, som, vel at mærke, er (i hans Bog mod «Kiætterne*)
vor eneste Hjemmelsmand for at næsten Alt hvad vi nu
kalde det»NyTestamente« er fra Apostel-Tiden de Christnes
Kirke-Læsning.
Allerede i det Tredie Aarhundrede begyndte imidlertid dette
naturlige Forhold kiendelig at forrykkes, og Hovedmændene
var to Afrikanere, Tertullian og Origenes, den Ene en
Bomersk Jurist, og den Anden en Hellenistisk Skolemester
Begge blottede for Christendommens Aand og kirkelig hjemme
hørende i Carthago ogAlexandrien, som Apostlerne, efter
deres Gierningers Bog, havde intet med at giøre. Den Ene af
disse Afrikanske Nymyntere, Tertullian, betragtede Chri
stenheden som en øiensynlig og haandgribelig Fortsættelse
af den Jødiske Kirke-Stat, og heraf udsprang i Tidens Løb
hele den hierarchiske og pavelige Tankegang, og den Anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
