Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
569
der vil bevare den «sunde Lærdom « og efterhaanden gienføde
den «Apostoliske Prædiken. «
Medens den Tydske Bibel var i Arbeide, baade skiød Lu
ther Munkehammen og udgav den første Tydske Psalme
bog (1524), og begge Dele havde en saadan Vigtighed for Men
neske-Livet i det Hele, at man ikke mindre i Statens end i
Kirkens Historie maa dvæle derved.
Hvad nu først Luthers Giftermaal angaaer, da er her slet
ikke Spørgsmaalet om hans Bevægg runde, thi det er kun
verdenshistorisk som et frugtbart Exempel, der viiste, han var
sikker i sin Sag, og gav Mange Mod til at trodse den indgroede
Fordom; thi hverken paastod Luther, det var Præsternes [Præ
stens] Pligt at gifte sig, heller ikke vilde Nogens Paastand kun
de giøre det dertil, men han erklærede det for en fri Sag, og
det var en menneskelig Velfærds-Sag, at det Pavelige For
bud blev afskaffet i hele den Protestantiske Christenhed. Hvor
vidt nemlig den ugifte Stand (Enke-Standen i vidtløftig Be
mærkelse) kan være helligere end Ægte-Standen, saa
man maatte ønske, at alle Bisper ogPræster vilde vælge den,
det er et reent kirkehistorisk Spørgsmaal, der her saameget
mindre kan komme i Betragtning, som Friheden netop er
nødvendig til dets levende og gyldige Besvarelse; men at For
budet, om det end ikke kunde bevises at være uchristeligt,
dog var umenneskelig t, det er soleklart, da det gjorde Vold
paa Menneske-Hjertet, og stemplede Kvin den som van
hellig netop i sine helligste naturlige Forhold, som Ægte
fælle og Moder. Det gruelige Forbud havde derfor ogsaa baa
de i Tydskland og Norden mødt langvarig Modstand, og vi
har Saxos Ord for, at endnu i hans Dage (i Begyndelsen af det
Trettende Aarhundrede) vaandede det Danske Hjerte sig
lydelig under Jernhaanden. At nu ogsaa Følgen blev, som man
burde vente, at man ingenlunde fik kydskere men hjerteløsere
Præster, ja, at de, som skulde være Hjertets Talsmænd og
Trøstere, blev dets Bødler, det lærde Erfaringen, og om da end
ikke de Lutherske Præstegaardes Historie var saa idyllisk,
som den i det Hele virkelig er, vilde dog Luther, som sprængde
Kirke-Dørren for det ude lukte Hjerte, ligefuldt fortjene Dets
Velsignelse, med en Rosenkrands, som ikke visner.
Ligesom nu 1 Luther ved sit Giftermaal aabnede Kirken
for Hjertet, saaledes aabnede han ved sin Kirkesang paa Mo
1 2. Udg. udelader «nu*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
