Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
Bigdom forslog til at giøre Spanien end sige Verden lykkelig,
og som, i Betragtningen af den Spanske Throne, ei meer kan
blændes af »Forgyldningen,« vi lade os endnu mindre overtale
til at smigre for Philip den Anden, end for hans Fader, som
om han var, hvad han indbildte sig: Sjælen i sin Tids Histo
rie. Hvortidt vi derfor end nødes til at nævne Philip, fordi han,
uden dog at blive meget gammel, var over 40 Aar (1556—98)
en mægtig Tyran, maa han dog finde sig i, det skeer kun i For
bigaaende, og finde sig i, at vi, som hans lykkeligste Medbeiler,
ei engang nævne Dronning Elisabeth, men Johan Cal vin, i
Philips Øine vist endnu et langt mindre Kryb end Athenien
seren Tellus i den rige Lydiske Konges.
Vistnok var ogsaa Cal vin (Chauvin) langt fra at være en
saadan Konge i Aandens Verden som Luther, thi han var der
kun en lille Borgemester, men han blev dog, blot ved aan
delige Midler, en Tankelederi Aarhundreder, og det ikke
blot i sit Fødeland og det Romanske Schveits, men ogsaa i de
Tydske Rhin-Egne, i Holland og Skotland, med stor Ind
flydelse selv paa Bispe-Kirken i England, altsaa det store
Hjul netop i den Deel af Europa, som gjennem den anden
Hælvde af det Sextende Aarhundrede tildrager sig vor Op
mærksomhed. Det gaacr desuden med den Franskeßeforma
t i o n som med den FranskeOplysningog Dannelse, at netop
fordi den fattedes Dybde, var den langt hurtigere og klarere paa
det Borgerlige Selskab, saa det er umueligt at skrive enten
Frankrig s, Hollands eller Stor-Brittaniens Historieidet
Sextende Aarhundrede, uden stadigt Hensyn paa Calvinis
men.
Saavel de Franske Konger, som det Theologiske Facultet
ved Universitetet i Paris, den saakaldte Sorbonne, havde
længe stolet paa ved Hjelp af Kirke-Stevner (Concilier) at faae
Paven under Pidsken, og Troen trykkede dem ikke, saa, nåar
de desuagtet gjorde fælles Sag mod den Tydske Reformation,
og forlystede deres Øine med Kjætterbaal i Mængde, saa var
det aabenbar kun af politiske og skolastiske Grunde, da
Samfund og Lærebygninger, hvori «Tro og Samvittighed«
er Siælen, nødvendig er alle Tyranner, baade Geistlige og Verds
lige, en Torn i Øiet og en Brand i Næsen. Høitidelig dømde
derfor ogsaa Sorbonnen Luthers Skrifter til Baalet, og havde
gjerne med det Samme brændt En af sin egen Midte, den gamle
Lefevre, som holdt opbyggelige Forelæsninger over Pauli
Breve og slog i flere Henseender paa samme Streng som Lu
591 38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
