Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
606
lige Grundtræk det var at protestere mod al Aand, som er
høiere end Vittighed og mod al Følelse dybere end Egen
kiærlighed, og giør begge Dele saa glimrende, at al Ver
den fristes til Efterligning. Calvinismen var det Gothiske,
Normanniske og Brittiske Element, der gjorde Opstand
mod den grændseløse Galliske, Burgundiske og Franki
ske Dyriskhed [Letsindighed], satte den Grændser til en Tid og
endte med at sætte Farve paa den, det er den nøgne Sandhed,
og kun fordi den Protestantiske Christenhed aabenbar
i det Syttende Aarhundrede trængde til en saadan Frist og
Bistand, som Frankerigs Kamp med det Østerrigske Huus
skaffede den, kun derfor er den Franske Borger-Krig og den
kronede Freds-Mægler, Henrik den Fjerde, verdenshistorisk
mærkværdige !
I Tydsklands Lutherdom og Frankrigs Calvinisme har
vi nu betragtet de aandelige Kræfter, der bevægede det Sex
tende Aarhundrede, og, med al deres baade videnskabelige og
kirkelige Forskiellighed, sammenvirkede de dog i deres Hjem
stavne ikke blot til at afkaste Pave- og Præste-Aaget, men og
saa til at forhindre eller dog forsinke det Tyrkedom, der i
Nyaarstiden truede hele Christenheden, ligesom de, ved iv
rig Udbredelse af Prædiken, Sang ogßoglæsning paa Fol
kenes Modersmaal, banede Veien til den Folkelige Oplys
ning og Bevidsthed, der vel endnu kun i Frankerig paa
en Maade er opnaaet, men ligger os dog nær allevegne. Dette er,
baade fra den menneskelige, folkelige og borgerlige Side, Re
formationens og Protestantismens unægtelige Fortjene
ste, der ikke paa mindste Maade forringes af alle de Indvendin
ger, man enten har gjort eller kan giøre mod deres Stilling til
Kirke og Christendom; thi nåar disse Indvendinger var
allermest uigiendrivelige, blev det dog lige vist, at Kirken og
Christendommen, saavelsom «Sabbaten,* er til for Men
neskets Skyld, og ei Mennesket for deres, og hverken har man
opviist ikke heller kan man opvise nogen modsat Retning i
det Sextende Aarhundrede, hvormed Menneskeheden vil
de været bedre tjent, og kommet enten snarere, læmpeligere
eller sikkrere til den Oplysning og Bevidsthed, som unæg
telig er dens jordiske Maal. Hertil kommer endnu, at ligesom
Gud «ei er de Dødes Gud, men de Levendes,« saa kan Kir
ken og Christendommen ei være guddommelige, med min
dre de staae i Forbund med Menneske-Livet og med Mo
dersmaalene, som er dets naturlige Udtryk, og dette For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
