Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
614
Tudor (sagtens Brodersøn afOwenGlendover*) vel havde
giftet sig med Henrik den Femtes Enke-Dronning, Cathri
ne af Frankrig, men fik derved naturligviis ligesaalidt Ret til
den Engelske som til den Franske Krone, men kun Udsigt
til at brække Halsen, som ogsaa blev Enden (1461), og hans
Søn Edmunds Svogerskab med den uægte Green af Lan
caster, i Sommerset, kunde Henrik ei heller godt beraabe
sig paa**). Alle saadanne Bemærkninger maa vistnok synes
smaalige i Verdens-Historien, men at T u d o r-Slægten var frem
for Alt en Wælsk Herrestamme, det feiler man storlig ved at
oversee, og nåar disse Linier indskærpe det, har de giort deres
Pligt meget bedre end Lord Bacon giorde sin, da han i Hen
rik den Syvendes Historie, uden at oplyse Sammenhængen,
udbredte sig over sin Helts Forlegenhed ved at vælge mellem
de tre klare Adkomster, han havde til Kronen: som Lanca
sters Arving, som Yorks Gemal og som Seierherre ved
Bosworth***).
Hvorledes nu denne Cadvelladers Ætmand, i etAartu
sinde (siden Kong Arthurs Dage) den første Wælskmand,
der steg saa høit, tog sig ud paa Thronen i Engeland og Wa
les, ved Siden ad Carl den Ottende og Ludvig den Tolvte
i Frankrig og Ferdinand den Catholskei Spanien, det maa
Verdens-Historien vel overlade Lord Bacon at fortælle, da selv
han er vel stor til at gaae dybt ind i Henrik den Sy vendes
Smaalighed, mendaYorkernes Oprørmod Henrik den Sjette
(1450—61) aabenbar i Engeland var Nyaarstidens Oprør mod
Middelalderen, som først under Tudor-Slægten førde
til en ordenlig Omskiftelse, maae vi dog ogsaa skiænke Første
manden af det ny Kongehuus lidt meer Opmærksomhed end
hans Bedrifter i sig selv fortjene, og huske paa »Hamlets« Ord,
at fik vi kun Løn som forskyldt, blev vi alle flaaet. At nu Hen
rik den Syvende, ved at gifte sin Datter med Kong James
den Fjerde i Skotland, lagde Grunden til Rigernes Storbrit
taniske Forbindelse, var vist nok et Lykketræf, men Lord
Bacon har dog Ret i, at en virksom Konge, der, saaledes som
Henrik Tudor, fra Først til Sidst har Lykken med sig, saa
det staaer hvad han bygger og groer hvad han planter, bliver
netop derved uforglemmelig, og skiøndt vi ingenlunde kan rose
hans Wælske Stats-Klogskab, som gik ud paa at lege med
*) Haandbogen i Middelalderens Historie 5.596—97. [Her S. 306-7] Smol
lets Engelske Historie IV. 265.
**) Holinsheds Englands-Krønike S. 615. 678.
***) Bacons Henrik den Syvendes Historie S. 3— 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
