Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
625
landsk til den navnkundige Desiderius Erasmus fra Rot
terdam, født femten og død ti Aar før Morten Luther (1468
—1535), men, skjøndt hans Pen var Beformationen uundvær
lig, var han dog selv i alle Maader en uægte Reformator *) ; thi
hans Virksomhed fattedes baade det Høie og det Dybe, som
vi kalde Aand og Hjerte, dreiende sig kun om hans egen lille
Person**). Uagtet han derfor var klog nok til at see baade
det Hule i Papisteriet og det Kiernefulde hos Luther, saa
bar han dog Kappen paa begge Skuldre, og havde slet ingen
Tro eller Kiærlighed, han vilde opoffre [afsee] noget Synderligt
for, men betragtede Menneske-Livet dels som et Rov og dels
som en Spas, kloge Folk maae stræbe at gjøre sig selv saa nyt
tigt og fornøieligt, som de kan. Dette seer man især tydelig ved
at læse hans Breve, hans Samtaler (colloqvia) og hans be
rømte DaarskabensLovtale (encomium moriæ), hvor Meget
findes baade fint og skarpt bemærket og Meget med Rette be
leet, men slet Intet værdig ophøiet eller inderlig opfattet, saa
det Hele er Skin uden Varme og Skal uden Kierne***). Hans
Haand-Udgave af det «Ny- Testamente* paa Grund-Sproget
(trykt hos Froben i Basel 1516) kom unægtelig til Reforma
tionen, som den var kaldet, og gjorde überegneligt Gavn, men
var dog saa skiødesløst et Hastværks-Arbeide, at Udgiveren for
længe siden har optaget sin Roes, og for alle Modersmaal,
undtagen Ciceros og Platos, viste Erasmus ret en spræng
lærd Ringeagt, saa Ordets Frihed var det eneste reformatori
ske Element, han vidste at skatte, og en vis Classisk Smag
hans eneste virkelige Bidrag til en bedre Tankegang. Var nu
ikke desmindre Erasmus den største og berømteste Ho Hæn
der, da kan vi igrunden aldrig med Føie vente en dybere
Sands eller høiere Tragten hos hans Landsmænd, end vi finde
hos ham; men skiøndt dette baade i kirkelig og viden
skabelig Henseende kun er Smaat, saa var det dog i sin Tid
uundværligt, og borgerlig talt mageløst, saa det er virke
lig en Hoved-Begivenhed i Nyaarstidens Verdens-Historie, at
Holland og Seeland blev Kiernen i en Erasmitisk Fri
stat.
Allerede i Keiser Carls Tid virkede naturligviis baade den
Tydske og Franske Reformation, baade Lutherdom og
*) Kampens Nederlandske Historie I. 321. Erasmus Rotterdams Lev-
net af A. Muller 1828.
**) Muller S. 190—204.
***) Samme S. 230—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
