Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
629
lettelig våer, at netop i Hertugen af Parmas Dage (1578—92)
viste det sig i Nederlandene saavelsom iFrankerig og paa
Havet, at Philips beundrede Stormagt var dog kun glimrende
Afmagt. Kun sig selv og Omstændighederne havde nemlig den
snu og smidige Italiener at takke for den glimrende Rolle,
han spillede, ved at betjene sig af Naget mellem Valloner og
Flæminger, saavelsom mellem Catholikerog Protestan
ter, og ved til enhver Priis at kiøbe alle de Kræfter, som var
tilfals, og med alt dette lykkedes det ham dog først efter Snig
mordet paa Vilhelm afOranien (1584) at fiske i rørte Van
de, og bemægtige sig Brussel, Gent og Antwerpen, men
lykkedes ham selv ikke da at udrette Noget mod den unge, saa
godt som hovedløse Fristat i Norden*). Tvertimod gavnede
han Samme überegnelig ved at drive alle de Brabantske og
Flanderske Protestanter, som der var Noget ved, til Fri
staten, og drive Verdens-Handelen fra Antwerpen til Am
sterdam, saa hans Bedrifter fordunklede aabenbar kun Vil
helms og Hollændernes, forsaavidt [som] Skinnet altid
fordunker hvad der fattes Glands, og Glands fattedes unæg
telig de Hollandske Friheds-Helte, men var ikke desmindre
Helte i deres Slags og deres Tid, da de standhaftig kæmpede for
den Samvittighedens, Ordets og Tankernes Frihed,
som er Livets Spore og Ly se ts Vugge. Giennem hele det Syt
tende Aarhundrede var Holland næsten udelukkende denne
Friheds Sæde, hvorfra den, ogsaa med en Vilhelm afOra
nien, forplantedes til Engeland, og denne verdenshistoriske
Kiendsgierning kan Skriverne ligesaalidt rokke med alle
deres Penne, som Skjaldene med deres Mundharper, den kan
ikke engang Gustav Adolphs, langt mindre den Parme
sanske Alexanders, Bedrifter virkelig fordunkle. At hver
ken Hollænderne i det Hele, eller Sjælen i deres Friheds-
Kamp, Vilhelm af Nassau-Oranien, var «brændende og
skinnende Lys« i Aandens Verden, maa vist nok indrømmes,
men det var deres egen Skade, og at de ophøiede Friheden
for Nytten s, ingenlunde for sin egen Skyld, og vilde ei skride
for andet end de var, det havde de i Livet Gavn, og det havde
de i Historien Ære af. At paadutte Folk slette Hen sig ter,
nåar de giør Godt, og forære dem Gode, nåar de giør Ondt, det
er i vore «Kritiske Historier« vist nok meget sædvanligt, saa det
maae selv de Levende, end sige de Døde, finde sig i ; men det
*) Metteren S. 610—18. 628—39. Watson 111. 4—32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
