Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
633
Philips Gridskhed især rettet paa Frankerig, hvor han, ved
Hjelp af Guiserne, haabede at slaae to Fluer med eet Smæk:
baade udrydde Kiætteriet og med det allerchristeligste Rige af
runde sit Romanske Keiserdom. At begge Dele slog feil,
har det Forrige viist, men Hertugen af Panna maatte dog im
mer staae paa Pinde i de Vallonske Provindser, og giøre to
Tog imod Henrik af Navarra, den ene Gang (1590) for at
undsætte Paris, og den anden (1592) for at undsætte Rouen*),
og efter hans tidlige Død af Vattersot, det samme Aar, gik Al
ting i Staa, undtagen forsaavidt Vilhelm afOraniens Søn,
Moriz, pillede saa smaat hele Geldern bort. Vel opgav Phi
lip aldrig sit Krav paa Fristaten, men han opgav dog ikke
blot Haabet om at undertvinge den, men ogsaa den søde Ung
doms-Drøm at kunne beherske og behandle Ne der lænde re
paa Spansk, thi hvad han havde beholdt gjorde han til en
Systerlodd for en af sine Døttre, gift med den Østerrigske Erke
hertug Albert, til at nedarves i deres Æt**). Der forløb vel
endnu adskillige Aar, inden Spanien (1609) indgik Vaaben-
Stilstand, og et halvt Aarhundrede, før det (1648) sluttede en
ordenlig Fred med de saakaldte «Oprørere,« men Fristaten
voxde netop i den Tid op til en af de store Verdens-Magter, som
det Syttende Aarhundredes Historie skal vise.
Vi nævnede i Forbigaaende Søslaget ved Lep ante, som den
Spanske Flaades Stolthed, og skiøndt det ei førde til stort,
vilde dog det Sextende Aarhundredes Historie være ufuld
stændig, uden et Blik paa Christenhedens Forhold til T
yr
kiet i Philip den Andens Dage.
Tit har vi allerede maattet nævne den seilivede (1520—66),
desværre selv i Christenheden berømte, Tyrke-Sultan Soliman
den Anden, som begyndte med at erobre Rhodus og Bel
grad, beherskede Ungern, beleirede Wien, og truede længe,
i Forbund med den «allerchristeligste Konge x, hele Europa;
men dog maa han nævnes endnu engang ved Siden ad Philip
den Anden, og det skal ikke fortryde os, da vi kan melde, at
han endte med at gaae Glip ad Malta, og at Ty rki ets Histo
rie ender omtrent med ham. Vel har nemlig Barbareskerne
paa Afrikas Nordkyst i Algier, Tunis og Tripolis, som
Bøver-Reder, Fange-Taarne og Orme-Gaarde, ligetil nu været
So lim ans uforglemmelige Bauta-Stene; men at de ikke blev
*) Sismondis Frankerigs-Historie XXI. 80-94. 44—60. Watson 111.
167—78. 184—86.
**) Watson 111. 267—72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
