Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
slag, saa djævelsk udsvævende, at dets Iværksættelse paa Jor
den altid vilde blive ufuldkommen, men dog viser den Py
renæiske Halvø os, at hverken fattedes »Agten,« ikke heller
vilde «Ødelæggelsens Vederstyggelighed* blevet lille, hvis de
Spanske Konger havde naaet det store Enevælde, Carl den
Femte og Philip den Anden aabenbar stræbde efter. At de
ikke naaede det, og at Jesuiter-Ordenen, i Mangel af en
almægtig Spansk Tyran, maatte nøies med en magtesløs
Bomersk Pave til deres Dala i -Lam a, det var den Protestan
tiske Christenheds og Menneskehedens store Lykke, saa det var
intet Under, at Jesuiterne endnu i det Syttende Aarhun
drede sukkede efter en Verdens-Herre, ligegodt hvilken, som
kunde skiønne paa deres Fortjenester og betrygge deres Virk
somhed, der under de mange indbyrdes stridige Fyrster, og
saavel Geistlighedens som Uni versiteternes naturlige
Misundelse, trængde til mægtig Beskyttelse for i det Store at
lykkes, vinde og vare. At de i denne Henseende havde Øie paa
Henrik den Fjerde, som ogsaa virkelig lod sig vinde af dem
og bad Paven skrinlægge Lojola, er klart, men, om han end
ikke var faldet, just som han stod ferdig til at bringe Christen
heden i Ligevægt under sin Dandser-Stok, vilde han dog nok,
rigtig veiet, være fundet for let, og Jesuiternes bedste Haab om
en tilstrækkelig Verdens-Magt forsvandt med Keiser Ferdinand
den Anden i Trediveaars-Krigen.
Denne samme Keiser Ferdinand var nu vistnok ligefra Be
gyndelsen kun en daarlig Trøster, men han havde dog mere
Magt end Paven, havde, som Keiser i det «Hellige« Romerske
Rige, gammelt Krav paa et Verdens-Herredømme med
gudeligt Anstrøg, og havde taalelig gode Udsigter til Enevælde
i Tydskland, som Jesuiterne med Rette ansaae for det store
«Tvistens Æble« mellem dem og Protestanterne, og for Resten
gik det dem, som det pleier at gaae Skolemestere, der jo
gjerne har de mest udsvævende Forhaabninger om deres føle
ligste Lærlinger, som dog uden dem kan slet intet giøre, alt
saa paa ingen Maade giøre meer end de.
Herved mindes vi imidlertid om, at skiøndt Jesuiterne
spillede deres Hoved-Rolle i det Syttende Aarhundrede, saa
havde de dog, ligesom Protestanterne, hjemme i det Sex
tende, og støbde da Kuglerne, som Ferdinand den Anden,
saa godt han kunde, skjød ud, saa det bliver nødvendigt at sige
et Par Ord om Selskabets Oprindelse og skolemesterlige Helte-
Gierninger, forsaavidt de kom for Dagens Lys.
641
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
