Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
646
draget af Jesuiter og afrettet under Hertugen af Panna, i sin
Tjeneste, medens Bøhmerne var aldeles overladt til sig selv,
havde i Greven af Thurn (hørende til den Italienske Posthus-
Familie af Thurn og Taxis) en fremmed og maadelig Anfører,
og 1 i deres nybagte Pfalzer-Konge en paa ingen Maade haabe
fuld Yngling, som holdt Taffel i Prag, eller var, man veed ikke
hvor, i det kostbare Øieblik, da hans Krigshær blev sprængt og
hans tilligemed Bøhmens, ja, som det syndes, hele Tydsk
lands Skæbne blev afgjort. I Slaget paa det hvide Bjerg søger
man da forgæves noget Overnaturligt, men noget Unaturligt
var det vist nok, at Albrecht Wallenstein, af Bøhmisk og
Hus si tisk Herkomst, ikke stod i Spidsen for sine Lands
mænd, men stred, som en Afstikker, under Ferdinands Ban
ner; og at Kurfyrsterne af Sachsen ogßrandenborg, Lu
therdommens og de Protestantiske Høiskolers fødte Værger, ei
alene saae rolig paa Bøhmens Underkuelse, men ogsaa paa
Indtagelsen af Pfalz og den tredie Protestantiske Kurhats
Overdragelse til den ærkecatholske Maximilian af Baiern,
det viste, at der maatte skee et lille Mirakel, om den Tydske
Frihed skulde reddes.
Denne Tydske Frihed var nu vist nok af en egen Art og
egenlig et Virvar af alle muelige Tanker og Forfatninger, med
mangfoldig Trældom i det Enkelte, saa det let kan synes lige
gyldigt, om Tydskland, istedenfor saamange selvstændige Her
skaber, som der er Dage i et Aar, var allerede dengang slaaet i
Hartkorn, omtrent som nu, og om Professorerne, paa Com
mando, alle havde canoniseret Thomas Ag vi nas, istedenfor
at nu Somme bestred ham, ogsaa paa Commando, med Me
lanchthon eller med Calvin; men Følgerne har dog viist,
at det Tydske Virvar, med de mange stridige Anskuelser og de
mange smaa Herskaber, Høiskoler og Bogtrykkerier,
som kappedes om Rangen, Søgningen og Næringen, og umuelig
alle kunde sees nøie paa Fingrene, begunstigede og vedlige
holdt dog en Fri-S kol e, der vel var meget uordenlig, men
derfor ikke mindre uundværlig. Hertil kommer, at havde det
Østerrigske Huus først faaet Bugt med Tydskland, da
kunde den Hollandske Fristat neppe holdt sig, og her var
da gode Baad dyre ; thi uden fremmed Hjelp maatte Tydskland
miste sin Frihed, og Fransk Hjelp, som var den eneste Vente
lige, vilde, nåar den blev kraftig, kun givet fremmed Træl
1 2 Udg. udelader »og«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
