Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
Nederlag ved Nordlingen (1634), at slutte en særskilt Fred
med Keiseren, hvorved han beholdt La usiz, som var Alt hvad
han forlangde, men Oxenstjerne vilde have Pommern og
Richelieu vilde have Elsas, og det fandt, selv efter Leion
hard Torstensons Husering i Bohmen og Mæhren (1643),
sine store Vanskeligheder, saa da der nu allevegne søndenfor
Elben kun var Sulteføde, gav den Svenske Rigsraad Torsten
son Anviisning paa Slesvig og Holsten, som, efter lang
Frist, godt maatte kunne taale en Indkvartering, og tilhørde
desuden Christian den Fjerde, en hemmelig Fjende, som,
da han gik paa Gravens Bredd, var ei længer farlig*). Torsten
son kom ogsaa virkelig til Juleaften som en selvbuden Giæst,
og nøiedes ei med at sidde paa Dør-Tærskelen, men spillede
Herre i Huset lige op til Limfjorden, og herom kunde især
en Dannemand have meget at sige, da Svenskerne efter
Julenadren tog Nyaarsgaven med Staalhandsker, og havde
siden i Aarhundredets Løb nær opslugt hele Danmark; men
derved kan Verdens-Historien ei her opholde sig, og, kort at
forfelle, endtes da omsider Trediveaars-Krigen (1648) ved den
saakaldte Westphalske Fred, omtrent som Sverrig og
Franke rig ønskede, thi Sverrig fik, foruden en Slump Penge,
Pommern og Vismar, Frankerig fik Elsas, og Tydskland
blev for Resten ved at være det store Virvar, hverken Tydskerne
selv eller Europa endnu kunde undvære**). Vil man ellers
læse en noget langtrukken men dog livlig Skildring af Tredive
aars-Krigen, da findes den let i Schillers berømte Historie
bog, og Sammes Digt »Wallenstein« aabner et Blik over
Jettens Leir og ind i hans Sjæl, der vel ikke er yndigt, men dog
muntert og lærerigt. Keiser Ferdinand den Anden var for
længe siden (1637) samlet til sine Fædre, og løftet til Skyerne
af sin Je svi ti ske Skriftefader, som skrev en heel Bog om
hans »Dyder«, og forsikkrede, han havde omvendt vel ti Mil
lioner Kjættere, saa han maatte med al Føie kaldes den «Apo
stoliske« Keiser***); men skiøndt Verdens-Historien i det Syt
tende Aarhundrede selv var nær ved at nedsynke til et Bind
Ligprækener, maa den dog nu hæve sig over dem, lade det
være en Sag mellem Vorherre og alle de Døde, hvad de troede
*) Geijers Svenske Historie 111. 93—95. 374—95. Slanges Aarbog 11.
1192-1361.
**) Geijer 111. 332—37. Sismondis Franske Historie XXIV. 178—86.
***) Pater Lamormains »Ferdinands Dyder« Wien 1637, ogsaa aftrykt
bag i Khewenhullers Aarbog.
655 42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
