Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
turens uforanderlige Love og Folke-Historiens levende
Oplysning.
Stemme-Fleerheden eller Overtallet i det lange tretten
aars Parlament (1640—53) havde imidlertid hverken ædlere
eller lysere Begreber om » Friheden, « end at den skulde give
dem Lov og Leilighed til at gjøre Alt hvad de lystede, uden
Spørgsmaal om, hvordan det gik de s 1 ett ænk ende Menne
sker, der misundte dem denne deres lovlige Frihed, og da
dette grundfalske og fordærvelige Friheds-Begreb endnu er
arveligt hos Overtallet i alle lovgivende Folkeraad, saa
maa Verdens-Historien, netop for den sande Folke-Friheds
Skyld, indskærpe, at ingen Magt og Myndighed og ingen Lov
kan give Øvrigheden, det være sig enten Folke ra ad, Konge
eller Keiser, Ret til at gjøre Uret, og at, trods alle modsatte
Love, er det aabenbar Uret, nåar Enkeltmanden, ene, selv
anden eller selvtusinde, lader sin Herskesyge besiæle den
Magt og Myndighed, der, hvorfra den saa end stammer, skal
bruges til «fælles Bedste* i det Borgerlige Selskab. Saalænge
man derimod paa alle Sider indbilder sig, at Overmagten
giver Ret til hvad man vil, da har alle Partier aabenbar Uret,
og fegte igrunden Alle for Næve-Retten, enten de saa, som
Carl Stuart, udlede den af en guddommelig Fuldmagt,
eller, som det lange Parlament, af et eget Stemmetal,
eller, som Cromwell, uden alle Omsvøb, af den Overmagt,
der beviser sig selv. Saaledes overbeviste Cromwell (1599
— 1659) x det lange Parlament om, hvad det nødig vilde troe,
at det dog endelig engang maatte opløse sig selv, og saaledes
overbeviste han til sin Død baade de følgende Parlamenter og
tre Rigers Indbyggere om, at de endelig maatte lade ham, un
der Navn af Fristatens Beskærmer (Protector) eller Skyts-
Engel, raade uindskrænket, og dette er i sig selv en saadan
Hverdags-Ting i de store Slagsmaals Aarbøger, at Verdens-
Historien knap vilde nævne det, nåar ikke Cromwell, baade
ved sine store Egenskaber og ved Brugen, han gjorde af sin
Enevolds-Magt, ragede saa mærkelig frem mellem alle Tiders
Voldsmænd.
Vel er Cromwells 2 Herkomst dunkel, saa man veed kun,
at hans Fader var en lille Herremand i Huntingdon, og for
moder, han var i Slægt med sin Navner, Grovsmed-Sønnen fra
Surrey, som i Henrik den Ottendes Tid svang sig op til
1 Aarstallene udelades i2. U dg. 2 2. Udg. (1599—1659).
667
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
