Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
671
Ferdinand den Anden havde stræbt at bane sig Vei til Ver
dens-Thronen, var i Trediveaars-Krigen saa haardt medtaget,
at den slet ikke kunde forsvare U n g a r n og neppe sig selv mod
den Ottomanniske Port, saa for Keiseren skjalv nu knap den
mindste Fyrste i det hellige Bomerske Bige.
Sverrig, som med Gustav Adolph havde vundet ver
denshistorisk Berømmelse, havde endnu under Carl Gustav
de bedste Udsigter til at beherske hele den Øs.tersøiske Kreds,
men tabde dem med ham (1660), og nedsank i en Übetydelig
hed, hvoraf det ingenlunde udreves, men hvori det meget mere
blottedes ved Carl den Tolvtes glimrende Vovespil.
Holland, som under Engelands Forfald havde grebet Leilig
heden til at drive Verdens-Handelen og beherske Havet, høstede
vel endnu rige Frugter af sin Frihed og Vinskibelighed, men
havde dog alt, i Krigen med det lange Parlament ogCrom
wel[l] (1652—54), lært, at fik Engeland først fri Hænder, da
vilde det holde haardt at drages om Reeb med den Stærke.
Anledningen til denne Krig imellem »Republikerne« gav
den Unges heftige Kjærlighed, som endelig vilde have den
Gamle til at sammensmelte med sig, hvad der faldt de kold
sindige Hollændere saa fremmed, at de ikke engang skal
have vidst, hvad det vilde sige, men derimod vidste de godt,
hvad det betød, da den over Afslaget høilig fortørnede Syster-
Republik udgav sin berømte Søret (Navigations-Akt), hvor
etter intet fremmed Skib maatte bringe anden Ladning til
Engeland end hvad der var avlet eller forarbeidet i dets Hjem
stavn. Dette var naturligviis et Tordenslag for Holland, hvis
Søfart for største Delen stod iMellem-Handelens Tjeneste,
saa Bormestersken paa Havet optog Engelands ny Søret som
en forblommet Krigs-Erklæring, og, førend der udstædtes nogen
Anden, skiød den berømte Nederlandske Admiral Tro mp,
som af en Feiltagelse, med Skarpt paa det E n g e 1s k e Admirals-
Flag tæt udenfor Do wer, men fik saamange glatte Lag til Gien
giæld, at han fandt Dagen lang nok og brugde Natte-Fristen til
at søge Hjemmet. Den Engelske Admiral, der viste sig saa
nidkiær for sit Flags Ære og saa dygtig til at forsvare det, var
Robert Blake, Medlem for Bridgewater af det lange Par
lament, og han begyndte først sin Søtjeneste som Admiral, da
han var halvtredsindstyve Aar (1649), men viste sig snart,
selv i Middelhavet, hvor han tilintetgjorde den Kongelige
Flaade under Prinds Rupert, ikke blot søvant, men heel
befaren. Verdens-Historien kan ikke indlade sig paa nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
