Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
var alle een Mands Trælle, saa nu, da det Østerrigske Huus
ei længer kunde sætte den Franske Ærgierrighed og Herskesyge
Skranker, maatte det være indvortes Splid eller Afmagt, der
skulde hindre de Franske Sultaner fra at blive Christenheden
farligere end de Tyrkiske. Den Calvinske Reformation, som
i det Sextende Aarhundrede vakde den langvarige Splid og
Borgerkrig, raadte imidlertid ogsaa for en stor Deel Bod paa
Afmagten, og ved Bourbonnernes Thronbestigelse neddys
sedes Kiven, saa Kongerne kunde virke med hele Rigets Styrke
og høste rige Frugter af Reformationen, der havde knust det
Geistlige Aag, banet Vei til Kundskab og Vidskab og
hævet Modersmaalet til en Yndlings- og Æres-Sag for hele
Folket. De fleste Steder tænkde man ved Reformationen kun
paa Modersmaalet, som uundværligt til at udbrede Bibel-
Kundskab hos Folket, medens man indbildte sig, at al Aand
og Viisdom laae begravet i de døde Sprog, men anderledes blev
det i Franke rig, saa der fik man i den sidste Halvdeel af det
Syttende Aarhundrede en skiøn Litteratur paa Modersmaa
let, som ikke blot Folket, men hele Europa beundrede og
hardtad forgudede. Ligesom dette paa den ene Side gav Fransk
mændene et überegnelig stort Fortrin i naturlig Dannelse og
Dygtighed, saaledes lagde det paa den anden Side Grunden til
et Fransk Herredømme af et finere og langt farligere Slags
end det Spanske eller Tyrkiske kunde blevet, og saalænge
man derfor blev ved at betragte den Franske Dannelse som
et følgeværdigt Mønster, havde det igrunden ingen Art enten
med Skrækken for den Franske Overmagt eller med Kampen
imod den. Kunde derfor Frankerig i et Aarhundrede have
sat sin Ærgjerrighed og Herskesyge samme Grændser, som dets
berømte Storvisir, Cardinal Bi che lie u, satte sin, da vilde vi
nu have seet et langt større og anderledes varigt Fransk Ver
dens-Rige end Napoleons var, men til Lykke var detumuligt,
og den Franske Hidsighed og Gridskhed aftvang Europa en
Modstand, der vel efter snart to Aarhundreders Forløb endnu
ikke har naaet sit Maal, men har dog hindret Frankerig fra at
opnaae sit og frelst i det mindste den G oth i s k e Deel af Europa
fra folkelig Undergang.
Saaledes maae vi betragte Frankerigs Forhold til Europa i
det Hele, nåar vi, uden at beundre det saakaldte «Ludvig den
Fjortendes Aarhundrede, < dog skal kunne betragte det med
Deeltagelse, og uden at henrykkes afden «Franske Revolution,«
drage Fordeel af den.
673
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
