Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
af hans Skade, men gik frugtsommelig med Anslag paa Folke-
Friheden, som, efter alle Fyrsters Tankegang i det Syttende
Aarhundrede, var en Uting, man ei maatte taale mere af end
høist nødvendigt. Nu havde vist nok den Hollandske Fri
hed ikke blot, som alt Kiød, en Kiertel, men hvad man ved
Kiød kalder en slem »Tanke«, da det her, ligesom i Hanse
stæderne, egenlig var «Borgemester og Raad« som gjorde
hvad de vilde og taalde nødig Indvendinger, men desuagtet
nød dog Holland med sit Amsterdam en virkelig Frihed til
at bevæge og berige sig, og brugde Friheden meget bedre end
nogen Statholder paa den Tid enten vilde eller kunde brugt
Enevoldsmagten. Efter Stats- For fatningen, der i den
nyere Tid, desværre, altid er Hastværks-Arbeide, kunde
der trættes meget om, hvad Myndighed General-Staterne,
et Slags Amphikthyonisk Raad af alle Provindsers Fuldmæg
tiger, egenlig skulde have over de enkelte Stæders og Provind
sers Øvrighed, der i en vis Grad var selvstændig, og ved Hjelp
af General-Staterne vilde nu Vilhelm undertrykt alt det En
kelte og behersket det Hele; men da Overraskelsen afAmster
dam mislykkedes, maatte han bekvemme sig til et magert For
lig, og Døden hindrede ham, kun 25 Aar gammel, fra yderligere
at friste Lykken*). Hans Søn og Navner, som blev Sid ste
inanden af den store Ora niers Æt, fødtes først efter sin
Faders Død, og her var da den ønskeligste Leilighed for Borge
mester-Partiet til at gribe Fristatens Roer, en Leilighed,
som Partiets Sjæl, den alt i Ungdommen snilde og adstadige
Johan de Vitt med begge Hænder greb, saa Statholder-Vær
digheden afskaffedes og Oranierne udelukdes fra al Anfør
sel. Som Stor-Pensjonær af Holland styrede nu Johan de
Vitt, og hans Broder Corneles, i hele nitten Aar (1653—72)
Fristaten med stor Anseelse og Myndighed, og han gjaldt i sin
Tid for Europas ypperste Statsmand, men hvad enten vi
seer paa Søkrigene med Engeland, hvori Holland tabde en
stor Deel af sine Hjelpekilder og blottede sin Svaghed, eller
paa Bruddet med Frankerig, som bragde Bepubliken til Ran
den af sin Undergang, da maae vi finde, at den forroste Stats-
Klogskab var meget kortsynet og igrunden fordærvelig. Saa
ledes ansaaes det ogsaa for et Mesterstykke af Statsklogskab,
at de Vitt, da Ludvig den Fjortende oversvømmede de
Spanske Nederlande (1668), i en Hast fik Trilling-Pagten
*) Van Kampen. I. 414—20. 531—41. 11. 123—28.
677
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
