Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
687
mod den offenlige Mening, som baade Underhuset deelde og
de Eedsvorne fulgde, saa den Skrivefrihed, der efter Loven
var meget mislig, blev i Virkeligheden hardtad grændseløs*).
Vistnok trængde Pennens saavelsom hele Skolens og Kir
kens Frihed til baade at ordnes og sikkres langt bedre end
det enten er skeet eller vel kan skee i Engeland; men da
det ingensteds er skeet endnu i det Nittende Aarhundrede,
var derpaa i Slutningen af det Syttende slet ikke at tænke,
medens dog Menneskelivets Fortsættelse og Oplysning beroede
paa, at Ordet i Mund og Pen paa en eller anden Maade blev
frit, hvor der var Mod og Kraft til anderledes god Brug deraf
end i Leiden og Amsterdam, saa, langtfra at skose Enge
lænderne for det Usikkre, Uordenlige, Uligelige og selv Farlige,
der klæbede ved deres aandelige Frihed, bør vi takke dem,
fordi de, med større Opoffrelser end noget andet Folk kunde
gjøre, heller vilde føre et uordenligt og uroligt Liv end i al
Stilhed og efter alle Regler blive Dødens Rov.
Hvad Engelænderne kalde Legemets Frihed (Habeas Cor
pus) har i Christenheden immer været ringeagtet af de
Skriftkloge, fordi de miskiendte Menneske-Naturen og Livs-
Bedriften, og gruelig misforstod den dybe men dunkle Sandhed,
at Legemet er kun til for Aandens og Tiden for Evig
hedens Skyld; men Engelænderne, med deres mageløse Drif
tighed og Falkesyn for Virksomhedens Betingelser, stræbde
dog alt i det gamle Fribrev (Magna Charta), saavidt mueligt,
at sikkre sig den «fri Fod,« som ene giver vfrie Hænder,« saa
Ingen skulde fengsles uden for en bestemt angivet Brøde, og
næsten alle Varetægts-Fanger igien sættes paa fri Fod,
nåar de stillede antagelig Borgen for at møde ved deres Værne
thing efter lovlig Varsel. I denne Frihed havde imidlertid natur
ligviis 1 baade Konger og andre Øvrigheder gjort mange Skaar,
nåar de enten frygtede for eller vilde hevne sig paa Nogen, de
ei trøstede sig til at faae dømt eller straffet haardt nok efter
Loven, og det var endnu en Hoved-Anke mod Lord Claren
don, at han ved Kroglov havde skilt endeel Engelskmænd ved
deres Lege ms- Frihed; men da hvilede Parlamentet ei hel
ler, før de, ved den saakaldte Habeascorpus-Act (1679), fik
*) Hallam 111. 224—30. 444-49.
1 2. Udg. udelader: «naturligviis».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
