Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
689
Naar vi nu seer, at Ingen af disse væsenlige Friheder omtales
i Vilhelms Haandfæstning, men at Alt der gaacr ud paa at
giøre Kongen afmægtig og Parlamentet almægtigt, da er det
indlysende, at Engeland havde sørget langt bedre for sin Frihed
ved at give sig en Grun dl o v, som hverken Konge eller Par
lament maatte bryde eller vrage, og hvori de menneskelige
og borgerlige Rettigheder udtrykkelig var nævnte; men en
saadan Grundlov, som endnu allevegne savnes, var dengang
efter Omstændighederne umuelig, og medførde end Kongemyn
dighedens Tilintetgiørelse og Parlamenteringens Uendelighed
mange Ulæmper, saa hjalp de dog ogsaa Engeland til at nyde
og beholde en menneskelig og borgerlig Frihed, som er gaaet
tabt allevegne, hvor det i det Attende Aarhundrede var let at
give nye Love og at faae dem overholdte. Sværmeriet for
alskens Afretning og Ensformighed og Politi-Orden,
med Mund-Klemmer og Penne-Tvinger, for Bomstilhed og
Skolemesterskab, har nemlig, tilligemed Skrækken for alt
andet Sværmeri, været saa stærk allevegne, at, selv uden at
vide eller ville det, har man, hvor man kunde, i alle Retninger
været nær ved at kvæle Menneske-Livet eller bringe det til
Fortvivlelse, medens i Engeland Alt har havt Lov til at jævne
og hjelpe sig selv, hvad vist nok tit kan findes meget van
skeligt, men vækker og anstrænger dog alle Livs-Kræfter, iste
denfor at sløve og fortære dem. Vel kan derfor Samvittighedens,
Ordets og Kræfternes Frihed bære langt skiønnere og mere
velgiørende Frugter, hvor den ordnes med Forstand og hævdes
med Kraft, men den maa dog fremfor Alt haves, nydes og skat
tes, hvad endnu er saa langtfra, at var den ikke hos Enge
lænderne kommet saa hovedkulds til Verden i det Syttende
Aarhundrede, og havde den ikke, trods al Uorden, i halvandet
hundrede Aar udrettet saa store Ting, da vilde vi nu neppe
havt Tanke om dens Mulighed.
Naar imidlertid Dette skulde skee, maatte rigtig nok Lyk
ken være meget bedre end Forstanden, thi, som vi har seet,
tænkde de saakaldte Frisindede (Liberals) i Engeland
langt mindre paa at sikkre Menneskets og Borgerens Frihed,
end paa at giøre Kongen Parlamentet, og Øvrigheden Under
saatterne underdanig, hvad i alle Maader er saa bagvendt,
at det nødvendig maa føde et uendeligt Virvar, og kan kun ved
et Vidunder hindres fra at udvikle det allerværste Tyranni, som
er Afskummets og dets Heltes. En meget parlamenta
risk Historieskriver gjør nemlig selv den Bemærkning, at Vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
