Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
691
men kalder det store Ting, at den i det Hele standsede Ludvigs
Fremskridt og udtømde hans Hjelpekilder.
Ludvigs Overmod var dengang paa sit Høieste: efter den
Nimwegske Fred havde han blandt andet ved Forræderi
vundet Strasburg (1681), denne berømte Lutherske Rigs
stad, som han, trods alle Løfter, strax romaniserede; han
havde, som det syn[t]es, blot for at prøve sine nye Bombe-
Skibe, halvveis ødelagt det stolte Genua (1684); og nu saae
man ham paa een Gang bemægtige sig det Pavelige Avig
non, og paa det Grusomste hærge det Ty d s k e P fal z, som han
gjorde Paastand paa*). I Flandern, som blev den egenlige
Krigs-Skueplads, glimrede vel endnu de Franske Vaaben,
og paa alle Sider holdt Ludvig sine talrige Fiender Stangen;
men den Franske Flaade fik et længe uforvindeligt Knæk i det
store Søslag ved La Hogue (1692), og Ludvig lærde, at i
Længden var Vilhelm ham dog for sei og Sømagterne for
rige, saa de Vilkaar, hvorpaa han sluttede den Ryswickske
Fred (1697), var vel taalelige, men dog i hele Europas Øine
ydmygende for den gamle Storherre**). Paa begge Sider
ansaae man imidlertid denne Fred kun for en kort Vaaben-
Stilstand, til det Østerrigske Huses Spanske Linie een af Dagene
maatte uddøe med den usle, barnløse Carl den Anden, hvis
Død man ligefra hans Fødsel havde ventet paa. Efter Hverdags-
Arvegangen kunde der nu vel ingen Tvivl være om, at den
Tydske Linie af det Østerrigske Huus, som ogsaa var be
svogret med den Spanske, havde nærmest Krav paa Efter
ladenskabet; men da Spørgsmaalet var, hvem der skulde være
Konge over Spanien paa begge Sider ad Verdens-Havet, Konge
ad Neapel og Sicilien, Hertug ad Mailand og Herre over
B eigi en, saa maatte Europas Vældige, hvad enten de saae paa
det rige Bytte eller paa Magternes Ligevægt, nødvendig finde,
at det var formeget til hvem der allerede havde Nok. Paa det
Første saae nu især Ludvig den Fjortende og paa det Andet
Sømagterne, eller rettere deres fælles Sjæl, Vilhelm Oranie r,
og mellem disse gamle Modstandere blev det afgjort (1698), at
en Baier sk Prinds af det Spanske Blod skulde have Hoved
lodden, medens Østerrig skulde nøies med Mailand, og
Frankerig arve Neapel og Sicilien, men da Baireren
døde endnu før Arveladeren, satte de selvgjorte Skifteforvaltere
dog enØsterrigsk Erkehertug i hans Sted, og haabede saa
*) Sismondi XXV. 409—11. 551—55. XXVI. 34-36.
**) Sismondi XXVI. 52—216.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
