Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Attende Aarhundrede
698
Uafhængighed. »Frihed, Lighed og Broderskab,« som
under Krigen havde været Løsenet i Nordamerika, det blev nu,
med de hjemkomne franske Hjelpetropper, Løsenet i Franke
rig, og allerede i det næste Aartidende (1790—1800) gienlød
over Europa det forferdelige Budskab fra Frankerig, at der
var baade Christendommen og al Standsforskiel afskaf
fet, der herskede de Buxeløse (Sansculotterne) med Uhyret
Robespierre i Spidsen, og der hyldede man aabenlyst en
Skiøge som Fornuftens Gudinde.
Denne Frihed var nu vel ingenlunde Livets, men Dødens Fri
hed, men at den dog var af aandig Art, lærte man inden man
vidste det: det gamle Roms Aand, med Ørne-Banneret, op
steg af de pontinske Moser, besatte Corsika og aabenbarede sig
midt imellem Ny-Frankernes tusinde Ildsvælg i Skikkelse af
Corsikaneren Napoleon Bonaparte.
Ja, det var aabenbar en ny Heltebane, Napoleon den Store
indviede, og aabnede dermed igien vort Øie for Oldtidens og
Middelalderens Storhed, der deels var nedmanet som et Æven
tyr, deels bandsat som et Galenskab ; thi allerede ved sit første
Kæmpeskridt, da Napoleon paa een Sommer (1796) indtog
Italien og nødte Østerrig til at stikke Sværdet i Skeden,
forbausede han sin Samtid, der kun var vant til at beundre
Frederik den Enestes og Syvaarskrigens Storværk; og da saa
(1798—1800) Napoleon gjorde Heltetoget til Ægypten, indtog
i Forbigaaende Klippeøen, den selv af Tyrken uindtagelige
Malta, jog Ægyptens Mamelukker ned forbi Pyramiderne ved
Memphis og Cairo, og standsede først ved Karmel og Åkre paa
Nordgrændsen af det hellige Land, da følte Nutiden sig forynget
til Beundring og Efterligning af Oldtidens og Middelalderens
Bedrift, og kunde ei forstaae, hvorledes man nys saa grovelig
havde kunnet miskiende Menneskeslægtens store Løbebane og
Guddomskald til mageløst Storværk.
Da derfor, under Heltens Fraværelse paa sit Alexandertog,
Republiken syntes at skulle bukke under for Ruslands vilde
Horder, som nedtraadte det blomstrende Italien, da var det
ingenlunde uventet, at Napoleon i Alexandrien indskibede sig
med Cæsars Lykke, landede umødt af de engelske Krydsere,
som bedækkede Havet, i Frankrig, greb Ørnebanneret, skiød,
som den anden Hannibal, Gienvei over Alperne og vandt (1800)
paa Marengos Sletter ei blot Italien men Lykkens Gunst til
bage.
I de tolv følgende Aar opnaaede Napoleon alt hvad han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
