Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Nittende Aarhundrede
700
Paris, hvor han da høitidelig nedlagde Regleringen og lovede
at nøies med Keisernavnet, nåar man vilde lade ham beholde
sin gamle Garde til Livvagt, overlade ham den lille 0 Elba
under Toskanas Kyst til fri Raadighed, og aarlig give ham de
Millioner, han behøvede, til at hævde sin keiserlige Stilling og
Værdighed. Bourbonerne kom nu igien i Besiddelse af den
franske Throne, men Aaret efter (1815), da Aarpengene udeblev,
landede Napoleon med en Haandfuld Veteraner i det sydlige
Frankrig, og da den Krigshær, som, under Marskalk Ney, skik
kedes imod ham, langt fra at ville bestride ham, gik over til
ham, holdt han uden al Blodsudgydelse sit Indtog i Paris, og
Bourbonerne turde ikke oppebie ham, men flygtede ilsomt til
Ghent. Vel erklærede nu alle Europas Stormagter Napoleon
for fredløs, men han holdt sig dog kiæk i Paris, og mødte Wel
lington og Blucher ved Vater lo o i Belgien, nær ved Bryssel,
hvor der stod et blodigt Slag 1815 (15. Juni), hvori Napoleon
dog omsider blev aldeles slaaet, saa at det var kun hundrede
Dage, han mægtede at lægge til sine glimrende Keiseraar. Nu
nedlagde Napoleon for Alvor Kronen og overgav sig til Engelsk
mændene, paa det Vilkaar, at han skulde beholde sin person
lige Frihed ; men langt fra at turde skænke ham denne, lod de
ikke Napoleon slippe med et sædvanligt Varetægts-Fængsel,
men lænkede ham til Klippeøen St. Helena i Atlanterhavet,
hvad der i hans og Samtidens Øine var at giøre ham til Prome
theus den Anden, smedet til Klippen, mens Griffen hakkede
hans Lever. Her døde Napoleon af Leversyge 1821, men dog
blev hans Been siden flyttede med Æren til Paris, hvor de nu
hvile i Invalidehallen.
Det nittende Aarhundrede, eller Folkeligheden,
Grækenland og Høinorden.
Vel sagde Europas Stormagter, at de efter Napoleons Fald
vilde saavel i som udenfor Frankrig lægge Alt i de gamle Fol
der og udslette alle Spor af den franske Revolution, men lige
som dette aabenbar var umueligt, da gjort Gierning ei staaer
til Ændring, saaledes viste Stormagterne ogsaa, at de gierne
tog, hvad de kunde faae, om det end bar nok saa kiendelige
Spor af Revolutionen; og ligesom man overlod Sverrig Norge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
