- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Niende Bind /
454

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kristelige Børnelærdom
454
himmelske Fader i Hu og havde i Grunden Sind til at lyde og
ligne ham, skjønt de havde forspildt hans første Kjærlighed og
derved baade tabt Kraften til at gjøre hans Vilje og forbrudt
Samfundet og Fællesskabet med ham.
Kun saaledes faar vi en Forestilling om det faldne, syndige,
fortabte Menneske, og om Menneske-Livet uden for Paradis i
Ørken, der svarer til Lignelsen om »den forlorne Søn« i Landet
langt borte fra Faderhuset, som sank saa dybt, at han ønskede
sig Svineføde, men var dog en værdig Gjenstand for sin Faders
Medynk, Naade, Tilgivelse og fulde Indsættelse paa ny i alle
Børne-Rettigheder, fordi han følte og bekjendte, at han var
selv Skyld i sin Ulykke, og fordi han havde Sind til at vende
om og heller være sin Faders Træl end, som hidtil, at være
Syndens Træl, under den pralende, men falske og tomme Titel
af »sin egen Herre*.
Ved denne Fremstilling af det faldne Menneskes Forhold til
Gud og til Guds-Billedet hos sig bortfalder, som man let ser, al
Tanke om Fortjeneste, om egen Retfærdighed eller om Magt til
at hjælpe eller frelse sig selv, medens dog Bekvemheden til at
trøstes, benaades, gjenfødes og fornyes er vedligeholdt, saa den
himmelske Fader dog fremdeles har et tabt Barn paa Jorden at
oplede og et dødt Barn at gjøre levende, saa at, naar kun den
himmelske Fader-Kjærlighed hos Gud er ren og rig, uegennyt
tig og gavmild nok dertil, da kan den, uden al Selv-Modsigelse,
skjule Syndernes Mangfoldighed hos det angergivne og raade
Bod paa alle Savn hos det dødskyldige og ulykkelige, men dog
ydmyge og trohjærtige, godvillige og taknemmelige Menneske,
og da kan der, — som Herren baade skildrer i Lignelsen om
den forlorne Søn og vidner med rene Ord, — være større Glæ
de i Himlen over een omvendt Synder end over 99 retfærdige,
som ikke har Omvendelse behov.
Naar man desuagtet, beraabende sig paa den hellige Skrift,
har paastaaet, at hos det gamle Menneske er Guds-Billedet al
deles udslettet, og alt virkelig godt udryddet, og kun Skin-Hel
lighed med glimrende Laster mulig, — da har man jo vel set,
at man umulig, uden at trodse hele den hellige Historie, kunde
anvende denne Fordømmelses-Dom paa Abraham, de troendes
Fader, paa Moses, den tro Tjener i Guds Hus, paa David, Man
den efter Guds Hjærte, paa Profeterne, og paa ham, som Herren
selv kaldte mer end Profet, kaldte sit Aasyns Engel; men man
har dog aldeles overset, a t det slet ikke gaar an at undtage en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/9/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free