Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
FORORD
Forklaringerne kun ere en mindre Del, om end en vigtig Del, af Værkets
Indhold.
Ingen, som selv har forsøgt sig paa Forklaring af Stedsnavne, vil undres
over, at mangen Gang ingen Forklaring har kunnet gives, og at endnu oftere
Resultatet bliver en usikker Formodning, eller flere forskjellige, tilsyneladende
mulige Formodninger, mellem hvilke intet sikkert Valg kan gjøres. Ofte
træffer det ogsaa, at man godt kan forklare et Navns sproglige Mening, men
ikke forstaar, hvilken Tanke den, som i sin Tid gav Navnet, har havt med
dertil at vælge dette Ord eller denne Sammensætning af Ord.
En Vanskelighed, jeg ofte har følt ved Navnenes Forklaring, er
Mangelen af tilstrækkeligt Kjendskab til Stedforholdene paa de Steder, hvor
Navnene høre hjemme. Man har jo nu ret gode Karter til Hjælp; ved velvillig
Imødekommen fra den geografiske Opmaalings Side har jeg ogsaa havt
Anledning til at faa udlaant Fotografier, forsaavidt saadanne havdes, af de under
Opmaalingsarbeidet optagne Detailkarter i større Maalestok. Selv disse yde
dog ikke altid den nødvendige Veiledning, fordi Navne ofte ere givne efter
Eiendommeligheder ved Situationen, som kun træde frem paa Karter i meget
stor Maalestok. Jeg er derfor forberedt paa, at Folk, der ere nøie kjendte
paa de vedkommende Steder, i adskillige Tilfælde ville kunne berigtige de
af mig givne Forklaringer eller give en bestemt Forklaring, hvor jeg har
staaet uvis.
I Spidsen for hver Forklaring har jeg sat Navnet i normal oldnorsk
Form, i de Tilfælde, hvor jeg troede at kunne bestemme denne ialfald med
nogenlunde Sikkerhed. Som Normal har jeg søgt at gjennemføre den Form,
Sproget maa antages at have havt i Norge i Begyndelsen af det 13de
Aarhundrede. Jeg gjør særlig opmærksom paa, at jeg som Følge deraf har
skrevet de Ord, som oprindelig begyndte med Hl-, H n-, Hr-, uden H, fordi
dette i Norge paa den nævnte Tid ikke længere hørtes i Udtalen og brugtes
i Skrift; almindelig har jeg dog tilføiet den ældre Form i Parenthes. Jeg
har ikke forsøgt at skjelne mellem e og det ved i-Omlyd af a opstaaede æ.
Stedsnavne udenfor Norge har jeg kun sjelden kunnet benytte til
Veiledning, allerede af den Grund, at jeg ikke havde tilstrækkelige Oplysninger
om dem til at kunne benytte dem med Tryghed, navnlig ikke Oplysninger
om den nuværende Udtale. Jeg er ogsaa tilbøielig til at tro, at man paa
denne Undersøgelses nuværende Standpunkt udretter mest til dens videre
Fremme ved at samle Arbeidet inden enkelte større Omraader, for hvilke man
i Forveien har skaffet sig nogenlunde fyldestgjørende Oplysninger.
Forholdsvis mest liar jeg af ikke-norske Navne kunnet benytte de ældre islandske,
der jo ogsaa staa de ældre norske nærmest.
V. Oplysninger om Sognenavnene ere givne, hvor Forteguelsen af
Sognets Gaarde begynder i Matrikelen. Da Størstedelen af Sognenavnene
oprindelig ere Gaardnavne, og de Gaarde, hvorefter Navnene ere tagne, i de
fleste Tilfælde endnu ere til i Sognet, er dog Forklaringen af
Sognenavnene i Regelen at finde under de vedkommende Gaarde.
Ved Slutningen af hvert Herred har jeg under Overskrift «Forsvundne
Navne» behandlet de Navne paa Gaarde, som jeg har optegnet efter ældre
Kilder, men som nu ikke længere ere opførte i Herredets Matrikel. Navnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
