Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 INDLEDNING
denne Overgang sjeldnere; i Flertalsnavne er den derimod ret hyppig
og har ikke liden Udbredelse. Navne som Aasan, Bergan, Lian,
Fossan, Myran, Tveitan (tildels med noget forskjellig Endelse), svarende
til gammelt Ås ar. Berga r, Líðir, Forsar, Mýrar, Þveitar,
forekomme af og til i Buskerud Amt, især i Sigdal og i Numedal, ikke
sjelden i Jarlsberg og Larvik Amt, ofte i Bratsberg, Nedenes og
Nordre Bergenhus Amter; i Bomsdals Amt ere disse bestemte
Flertals-former almindelige i gamle Navne og i de trondhjemske Amter omtrent
eneherskende.
Et ganske eget Tilfælde af Overgang fra ubestemt til bestemt
Form —- og med det samme tildels Skiftning af Kjøn og Tal —
forekommer i endel trondhjemske Bygder. Det er i disse meget
almindeligt at føie Hankjønsartikelen i Ental til Gaardnavne, ogsaa til
saadanne, som oprindelig have andet Kjøn end Hankjøn, eller have været
Flertalsord.
Er Navnet oprindelig Hunkjøns- eller Intetkjønsord, gaar det over
til Hankjøn i alle Bøiningsformer. Er det Flertalsord, pleier derimod
Flertalsformen at holde sig i Dativ, oftest ogsaa i Genitiv.
Navne, som have undergaaet denne Forandring, forekomme mere
eller mindre almindelig paa Nordmør (hyppigst i Surendalen og
Bindalen), i den største Del af S. Trondhjems Amt (ikke i de fleste af
Kyst- og Øbygderne i Fosen Fogderi; heller ikke i de allerøverste Bygder
i Guldalen), og i de sydligste Bygder af Indherred i N. Trondhjems
Amt. Et Par isolerede Exempler findes i Nordre Søndmør.
Forandringen er ingensteds paa langt nær konsekvent gjennemført, og i
flere Bygder træffer man den kun ved enkelte Navne eller
Navneklasser.
Til nærmere Oplysning af dette hidtil lidet paaagtede Forhold
anføres nedenfor endel Exempler, ordnede efter Navnenes oprindelige
Kjøn og Tal.
1. Hankjønsnavne i Ental. Navne, sammensatte med
heimr, der overalt ellers i Landet have bevaret den oprindelige
ubestemte Form, lyde her paa mange Steder -emmen, i Gen. -emms, Dat.
-emma (Hoeim r f. Ex. nu Hoemmen). Kvam (Hvammr) bliver
Kvammen, Stav (Stafr) Staven, Høiby Høibyen.
2. Hunkj ønsnavne i Ental. Ved disse er denne Overgang
sjelden. Et sikkert Exempel er det gamle Bauðefja i Surendalen
(AB. 67), der nu heder JRø’ven, Gen. Røvs. I dette Tilfælde kan den
stærke Sammendragning af Navnet have befordret Overgangen. Denne
synes ogsaa i et enkelt Tilfælde at forekomme i et med vin
sammensat Navn: Sneen i Støren (utvivlsomt opr. Snævin), udtalt snø’a’n,
i Dat. snøsa.
3. Intetkjønsnavne i Ental. Af saadanne have mange
i disse Egne faaet Hankjønsartikelen. Navne sammensatte med nes
lyde saaledes nu ofte -nesen, i Dat. -nesa, f. Ex. Krangnes i
Surendalen (opr. Krakanes efter AB. 67). Ligeledes bliver setr som
sidste Led i Navne her almindelig til -seten, i Dat. -seta. Buð er
paa adskillige Steder blevet til rd en, i Dat. rø’a. Garberg i
Meldalen udtales garberjen, i Dat. -berja, SJcei i Surendalen sjæ’en,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
