Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 INDLEDNING
kjøns- og Hunkjønsord, hvis første Stavelse har kort Vokal; i Regelen
er Stavelsen ogsaa aaben d. e. den ender med Vokal og har kun
enkelt Konsonant efter sig Udgangspunktet for Vokalforandringen
er, at Ord af saadan Form paa mange Steder faa Endelsen a for
Hankjønsord og o eller u for Hunkjønsord, ikke den i de samme
Egne ved Ord af anden Lydform brugte Endelse e. De førstnævnte
Endelser ere udgaaede fra det gamle Sprogs Endelser i
Bøinings-formerne udenfor Nominativ (a ved Hankjøn, u ved Hunkjøn). Saaledes
kommer f. Ex. det gamle hani (Hane) til at lyde Hana, nefi(hnefi,
Næve) Neva, s tig i (Stige) Stiga, mo si (Mose, Myr) Mosa, lega
(Liggen, Liggested) Legu, vika (Uge) Vihu, hola (Hulning) Holo,
fura (Furutræ) Furu, efja (Evje) Evju.
Paa Grundlag af disse Former indtræder igjen tildels
videre-gaaende Omdannelse af Vokalerne i saadanne Ord. I Hankjønsord
kan Endelsens Vokal for det første ved Assimilation forandre den
foregaaende Stavelses Vokal. Desuden bliver paa mange Steder her
Endelsens Vokal til å, hvorefter den foregaaende Stavelses Vokal
ved Assimilation gaar over til samme Lyd. Ordets oprindelige Form
kan da blive nok saa vanskelig at gjenkjende i dets nuværende Udtale.
Saaledes bliver Hana til Haanaa, Neva til Nava eller Naavaa,
Mosa til Maasaa, Stiga til Staga eller Staagaa. Paa lignende
Maade gaar f. Ex. Hamar over til Haamaar, Sumar (Sommer) til
Saamaar.
Ved Hunkjønsord kan ogsaa Endelsens o eller u assimilere 1ste
Stavelses Vokal, saa at man for Lego faar Logo eller Lugu, for Lada
(Lade) Lodo eller Ludu, for Viku Voho eller VuJcu. Hvor saadan
Assimilation finder Sted, faa baade o og M lukt Lyd i begge
Stavelser 2.
Disse Lydforandringer findes, som sagt, ikke overalt i Landet;
de træffes kun paa Østlandet (til Østre Telemarken) og i det
Trondhjemske og ere i de forskjellige Dele af ’dette Omraade mere eller
mindre vidtgaaende 3.
d). Halvemaal kaldes med et paa nogle Steder brugt folkeligt
Navn den Ejendommelighed i Udtalen, at Lyden h tilføies foran en
Vokal i Ordets Begyndelse, og at omvendt h sløifes i samme Stilling
i Ord, hvori det oprindelig hører hjemmeDen sidste af disse
Udtaleforandringer er nu almindelig i enkelte vestlandske Bygder (især
i den største Del af Søndmør); ogsaa den første høres der tildels. I
1 At Forandringen kan indtræde ogsaa ved andre Ordklasser end Substantiver, er uden
Betydning her, hvor der kun tales om Navne.
2 For nærmere Oplysninger om Forholdet henvises til Aasen, Norsk Grammatik S. 95
—99 og til de mange Exempler 1 Hovedværket.
3 I nogle Gaardnavne af Hankjøn af den her omhandlede Form findes Endelsen a
vistnok ogsaa paa Vestlandet, hvor Ligedannelse ikke bruges, f. Ex. Saga, Hana; men
dette har sin Grund i, at Dativformen, hvis gamle Endelse jo var a, ei’ blevet Navnets
Hovedform (se ovfr. S. 15).
4 Skulde «Halvemaal» være en i Lighed med den med dette Navn betegnede Udtale
gjort Ændring af alfamål d. e. Alvers, Underjordiskes Maal? Det var isaafald et
i Spøg eller paa Spot dannet Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
