Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
33
hh). Naturbegivenheder, som have sat sit Mærlee paa Stedet.
fall (Jordfald osv.), grçf, Hap, Hot (af hrjóta), ru ni (hruni, af
h ry nja), skriða, Svor.
ii). Navne, der have Hensyn til forskjellige Forhold i
Gaardens Historie. Herunder høre de mangfoldige Navne, der til 1ste
Led have en Persons Navn eller Tilnavn, som engang har besiddet
Gaarden, eller ogsaa et Ord, som betegner en tidligere Besidders
Stilling eller Beskjæftigede. Videre konungr, kirkja, prestr, kanoki,
bisk up, klaustr, munkr i Navne paa Gaarde, som engang have
været Kongsgods eller geistligt Gods, — Gudenavne, Ordene gub,
hof, hçrgr, vé, heilagr paa Steder, der have staaet i noget
Forhold til Gudsdyrkelsen i hedensk Tid, — Navne, som sigte til Strid
eller Betstrætter om Gaarden eller med Indflydelse paa dens Skjæbne,
f. Ex. Vígdeild, Þr æt eng og andre med Þr æt-sammensatte Navne,
Spjótlag1, Hundsbit (Jord, som er betalt i Bod for et Hundebid),
— Navne, som minde om, at Gaarden engang som Underbrug har
været øde og ubebygget (auðn, Ødegaarden osv., se ovfr. S. 5),
eller om Stiftelser, Næringsdrift og lign., som engang har havt sit
Sæde der (f. Ex. klaustr, sáluhús, gildi, Værk, Brug), — Navne
sigtende til Fortidsminder paa Gaarden (dys, haugr, kuml, steinn
i Betydning af Bautasten).
kk). Navne, der sigte til Væsener, som leve i Folketroen.
draugr, dvergr, gýgr, jçtunn, nykr, troll, þurs. Disse Ord
kunne tildels være indkomne i Gaardnavne ved Brug som Tilnavne
til Personer, i andre Tilfælde ved Brug som Fjeldnavne (det sidste
gjælder ialfald om gýgr).
II). Navne, tagne efter Sammenligning med Klædningsstykker
og lign. bakskyrta, bakstakkr, blæja, dükr, hekla, hetta,
hçkull(?), kalfskinn, kåpa, mçttull, segl, sekkr, skyrta,
sloppr (?).
mm). Ord, der som Fællesord betyde «Stang» eller noget
lignende, og hvis Betydning i Stedsnavne oftest ikke kan bestemmes
sikkert, men som ialfald tildels maa sigte til Stedets Situation.
brandr(?), kafli, lúðr, lunnr (hlunnr), raptr, stafr, staurr,
stokkr, stçng.
Af de ovenfor nævnte Klasser af Egennavne, der hyppigt indgaa
som Led i Gaardnavne, tiltrænge to noget nærmere Forklaring med
1 Se Bd. I S. 105.
Rygh. Gaardnavne. Indl.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
