Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 INDLEDNING
(GNo. 169,7). Jfr. Bd. I S. 5. Vel i samme Mening findes som Gaardnavn
auk i m., Forøgelse, paa et Par Steder søndenfjelds (Røken, Strømmen) og i
Flt. Aukan om nyere Gaarde paa Nordmør og i Øbygderne i Fosen.
bakki m. (Gen. og Dat. bakka, Flt. bak kar), Bakke. Har i det
gamle Sprog ogsaa den særlige Betydning: Elvebred, Søbred (fordi en saadan
gjerne danner en Skraaning). Som 2det Led jevnlig afkortet til -bakk, især
nordenfjelds.
bali m. (Gen. og Dat. bala), jevn Forhøining eller Vold langs en Strand.
I adskillige Gaardnavne vesten- og nordenfjelds, mest nyere; ialfald et enkelt,
Bale paa Balestranden i Sogn, er dog sikkerlig meget gammelt. Ogsaa om
Holmer og Skjær langt fra Land.
balki se bqlkr.
barð n. (Gen. barös, Dat. baröi), Kant, Rand. Mange Stedsnavne,
deriblandt ogsaa Gaardnavne, stamme fra dette Ord gjennem dets Brug om
Kanten af et Fjeld eller om en Fjeldafsats. Findes sms. med vin (Beröin).
I samme eller beslægtet Betydning synes i enkelte Navne ogsaa b o r ð a f.
og borði m. brugte.
barmr m. (Gen. barms, Dat. barmi, Flt. barmar) findes oftere som
Stedsnavn, især paa Vestlandet, mest brugt om Viker og om Øer, hvis Navne
igjen gaa over paa Gaarde. Udgaar sandsynlig fra Ordets Betydning: Brem,
Kant.
bekkr m. (Gen. bekkjar og bekks, Flt. bekkir), Bæk. Som usms.
Navn for det meste ungt; blandt de sms. ere derimod vist adskillige gamle.
Særlig kan mærkes det i Østlandets lavere Egne ikke sjeldne
Bekkjar-hvarf, nu Bækkevar (Bækkekrumning), og Bækhus, Bækkerhus, der oftest
svarer til gammelt Bekkjóss, Bekkjaróss (Bækkemunding).
berg n. (Gen. bergs, Dat. bergi, Flt. i Gaardnavne bergar f., Berg,
Klippegrund. Vokalen er i Nutidens Udtale i Stedsnavne ofte ændret, især,
hvor det er brugt som sidste Led, og i den sydvestlige Del af Landet, berg
kan saaledes blive til bør, bor (aabent o), barg, bar (de to sidste Former i
Ryfylke, naar Ordet bruges som 2det Led). Formen bjarg synes ikke at
forekomme i norske Stedsnavne, nden det skulde være i Sammensætningen
Bjargvin, Bjorgvin, der dog lige saa godt kan forklares af bjorg f.
Sammensætninger med vin og heimr findes.
bin gr m. bruges nu efter Aasen ’) om en Kasse, fæstet til en Væg,
eller hvis Bagside dannes af en Væg (til Oplag af Korn, Mel, Salt o. lign.;
jfr. oldn. torfbingr om Rum til Brændetorv). -i) om afdelt Rum til Smaafæ
i et Fjøs. Naar man tager Ordets Anvendelse i Stedsnavne med i
Betragtning, kunde man vel forudsætte en opr. mere omfattende Betydning: afskilt
Rum paa en Flade. Findes som gammelt Grændenavn i Eidsvold, paa to
Steder i Nes Rom., paa Eker (der endnu brugt) og efter DN. II 579 maaske
ogsaa tidligere i Hedrum. Som gammelt Gaardnavn i Trøgstad og Sørum;
ellers ikke sjeldent i Navne paa Pladser fra nyere Tid i Smaalenene. Ordet
forekommer ogsaa i Formen Binge m., der maaske ogsaa er gammel (brugt
paa Østlandet efter Ross; ogsaa alm. i Indherred).
birki se bjork.
bjórr m. (Gen. bjors), kileformet Stykke, saaledes ogsaa kileformet
Landstykke; enkelte Gange brugt som Gaardnavn i Ent. og Flert., udentvivl
efter den sidste Betydning. At adskille fra Dyrenavnet bj ó r r, Bæver, der
findes i mange sms. Stedsnavne, et Vidnesbyrd om dette Dyrs vide Udbredelse
i Landet i Fortiden.
bjorg f. (Gen. bjargar, Flt. bjargir), et Ord af samme Stamme som
berg; kan ikke paavises i Oldn., men maa efter dets Brug i Stedsnavne
være meget gammelt Ord. Efter denne Brug skulde man tro, at det tildels
har været brugt om fremstikkende, noget høie og bratte Berg. Aasen anfører
det fra Voss med Betydning: en Række af lavere Klipper, Ross fra Stjørdalen
med Betydning: en lang og ikke ganske lav Aasryg. Findes i Gaardnavne
over det hele Land, undtagen i de lavere Egne paa Østlandet. Som 2det
Led lyder det nu oftest -bjør. Forvexles ofte i Skriftform med det endnu
mere udbredte berg; i flere Sammensætninger finder man paa forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
