Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
INDLEDNING
Det kan her tillægges, at der findes Exempler paa, at en og samme Gaard
med saadant Navn har været nævnt med forskjellige Forled, som den i DN.
III 416 omtalte, senere forsvundne Gaard Ketjulsruð i Aas, der i dette
Brev oplyses ogsaa at have været kaldet Bess ar uð, efter en senere Eier af
Navn Bessi.
Som usms. Navn har r n ð nu oftest ubestemt Entalsform. Bestemt
Entalsform (gammel Form Ruöit) findes næsten kun i Bratsberg Amt, og
der især i Øvre Telemarken, hvor det skrives Rui, en Skriftform, som let
kan lede til den urigtige Forudsætning, at det er gammel Dativform. Virkelig
Dativform i Ental forekommer i Gudbrandsdalen, Valdres og Hallingdal, ellers
kun 1 Gang i Smaalenene (Bd. IS. 16) og 2 Gange i det Trondhjemske.
I Nutidens Udtale lyder r u ð i Gaardnavne, usms. eller sms., alm. dels
Ru (lukt u), dels Rø; der skrives derfor ogsaa dels Rud, dels Rød. Udtalen
med ø bruges i Egnene omkring Kristianiafj orden, dog ikke ved Fjordens
inderste Del, videre østover til Rigsgrændsen i Kystbygderne og vestover,
ligeledes kun i Kystbygderne, til Nedenes, ligesom ogsaa i de faa Tilfælde,
hvori saadanne Navne findes længere vest og nord. Derved er at mærke, at
Udtalen med ø har lidt videre Udbredelse i usms. Navne end i sms.; dog
findes den ogsaa i disse kun nær Grændsen for -rø i sms. Form. Hvor der
udtales ø i sms. Navne, bliver Vokalen ofte svækket til et tonløst e. Af de
Ændringer, den oprindelige Form ellers kan undergaa i Udtalen, bør særlig
mærkes, at r hyppigt bliver borte efter s og l; saaledes kan Eiriksruð
blive til Ærse, Skúlaruð til Skidu. Skriftformen har undertiden rettet sig
efter saadanne Udtaleformer, fordi man havde tabt Bevidstheden om Navnets
Oprindelse, som i Heise i Frogn, opr. Berg f> ó r s r u d (tidligere skr. Belsø
og paa Grund af denne Form forvansket til Belsjø).
En mindre udbredt Udtale er -ro, dels med lukt, dels med aabent o
(Nordre Gudbrandsdalen, til og med Ringebu, og paa enkelte Steder i
Bergens Stift).
ruðland n. (Gen. ruðlands) og det deraf afledede ruÖlendi n. (Gen.
ruölendis), ryddet Land, findes som Gaardnavn, det første sjelden, det
sidste i Lister og Mandal Amt ret ofte.
ruðningr m. (Gen. ruðnings), Rydning. Meget alm. Navn i nogle
Egne, især nordenfjelds, altid brugt i bestemt Form. Nu paa de fleste Steder
udt. med ø og oftest skrevet Rønningen, Rønningan. Er utvivlsomt
gjennemsnitlig yngre end r u ð, men kan paavises brugt som Navn allerede i MA.
(RB. 380. 502).
ruðstaðr m. (Gen. ruðstaðar), Rydningssted, ryddet Sted. Som
Gaardnavn temmelig alm. paa Østlandet, nu sædvanlig skr. Rustad, Røstad
(undertiden i bestemt Form, Rustaden, ved Misforstaaelse tildels skr. Rustan);
ogsaa enkelte Exempler nordenfjelds. Findes allerede i den senere Del af
Middelalderen. Faa Oplandene bruges i nogle Bygder, mest mellem Mjøsen
og Randsfjorden, med samme Betydning Røstø (tildels udt. og skr. Røste),
Røstøa, der maa udgaa fra en gammel Hunkjønsform Ruðstoö.
rust f. (Gen. rustar), Lund, liden Skov. Ikke kjendt fra Oldn., men
blandt de deraf dannede Stedsnavne er der flere gamle. Nu mest lydende
Røst, paa Søndmør Ryst med aabent y. Ogsaa fra de andre hos Aasen og
Ross anførte Betydninger af Ordet udgaa mulig nogle Stedsnavne.
ryggr (hryggr) m. (Gen. ryggjar, Flt. ryggir), Ryg. De deraf
dannede Gaardnavne ere at forklare af den overførte Betydning: langstrakt
Forhøining af Jord eller Fjeld. Som usms. Gaardnavn altid i Ent. Ofte sms.
med Dyrs Navne, med hvis Ryg man har sammenlignet saadanne Forhøininger
efter deres Form (Bjørneryggen, Galteryggen, Gjeiteryggen, Hesteryggen,
Kobbe-ryggen, Reinsryggen, Suggeryggen, Svineryggen). Enkelte af disse Høidenavne
ere overførte paa Gaarde.
røyni se raun f.
røysi (hrøysi) n. (Gen. røysis), ogsaa i Flertalsformen røysar f.,
Røs, Stendynge. Nu Hunkjønsord, Røis, i begge Tal, baade som Fællesord
og i Navne. Som Navn usms. og sms.; af Sammensætningerne er den
hyppigste Røy s al a n d, ofte forekommende fra Kristianiafj orden til Søndbord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
