Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII
s. — Tilføiet efter et anført Sted, betyder det, at det anførte er et senere
Tillæg i vedkommende Kildeskrift.
S. B. — Professor Sophus Bugge.
Bkr. — skrevet.
sins. — sammensat, sammensatte.
smst. — sammesteds.
St. S. — Stavanger Stiftsbog («Graagaasen»), antagelig fra 1626. Utrykt, i
Rigsarkivet.
Sturl. S. — Sturlunga saga. Edited by Gudbrand Vigfusson. Oxford 1878.
Anført efier Bind- og Sidetal.
Subst. — Substantiv (Navneord).
Thj. VSS. — Det kongelige norske Videnskabers Selskabs Skrifter.
Trondhjem. Anført efter Aargang og Sidetal.
Udt. — Udtale, udtales, udtalt.
usms. — usammensat, usammensatte.
Vibe — Norges Land og Folk. XII. Søndre Bergenhus Amt. Af Johan
Vibe. Kristiania 1896.
Vidsteen — Ordbog over Bygdemaalene i Søndhordland. Med eu kortfattet
Lydlære og Bøiningslære samt Sprogprøver. Af Chr. Vidsteen. Bergen 1900.
* foran en opgivet oldnorsk Form betyder, at der ikke haves nogen direkte
Hjemmel for den fra den Tid, da Navnene skreves i oldnorsk Form, men
at den kun er sluttet efter Navnets Form i Nutiden eller i yngre
Optegnelser. I Tilfælde, hvori denne Slutning maatte ansees for særlig
usikker, er ? tilføiet efter Navnet.
! efter en Navneform, som er paafaldende eller aabenbart urigtig, skal gjøre
opmærksom paa, at den virkelig findes saaledes i den benyttede Kilde.
Et Aarstal efter en anført Navneform betyder, at denne er funden i en i
Rigsarkivet bevaret Jordebog eller lignende Kilde fra det nævnte Aar.
Med Hensyn til de i Opgaverne om Navnenes nuværende Udtale
benyttede Lydtegn er følgende at bemærke:
En Bue over en Vokal betyder, at den udtales kort, — en horizontal
Streg, at den udtales lang \ß, ü).
Med C, 1, O, U, ý betegnes lukt Udtale af vedkommende Vokal. Aaben
Udtale er tildels særlig fremhævet ved at benytte Tegnene ç, f, Q, U, )J.
4, l, ti, i udtrykker mouilleret (palatal) Udtale af disse Konsonanter
(som om en i-Lyd var kommet til i Udtalen), saaledes som man har den i
store Dele af Landet i Ordene 0(ld, alle, inn, Mann, kvitt (Intetkjønsform
af Adj. kvit).
k er den bløde (palatale) Lyd af k, som i Kjedel, Kile, Kjos, Kjøl.
I er «tykt> (kakuminalt) 1, som man hører det østen- og nordenfjelds i
Ola (Mandsnavn) eller i Slag.
hl betegner den Udtale af 1, som høres i en stor Del af Landet (ikke
ganske ens overalt) i litle (lille), Hasl (Trænavn) eller i Salt.
Tegnet ’ efter en Stavelses Vokal betyder, at Stavelsen har
Enstavelses-Tone (som i Fjorden, Huset), og Tegnet \ at den har Tostavelses-Tone (som
i Fjorde, Huse). .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
