Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
SØNDRE BERGENHUS AMT
*Moðru])veit, af ‡>veit f. (Indl. S. 83) og Plantenavnet m a 8 r a f.
(galium boreale), nu i Norge kaldet Mora, Maare, Maure, ogsaa Fegra. Denne
Plante og dens Rod brugtes før meget til Farvning; som Følge af den Værdi,
den derved flk, er dens Navn kommet til at danne mange Stedsnavne baade
i Norge og paa Island. Jfr. Bd. I S. 141.
110. Molnes. Udt. mallnes. — Maines NRJ. II 523. Molnes
1563. Molnnes 1567. Molnes 1610. 1612. Mulnes 1668. Maalnæs
1723.
*Malnes (* M q 1 n e s), afmql f. (Gen. m a 1 a r), Mol, Banke af
Smaa-sten, især langs en Strandbred (Indl. S. 68). Vokalen i Iste Led har rettet
sig efter det usms. Ord. Se Bd. XIII S. 201.
111. Taraldsøen. Udt. tarallsøio. — [Taralsøn NRJ. II 523.]
Taralsøø 1567. Tarildtzø 1610. Tarildtøe 1668. Tarilsøen 1723.
*Þóralds0y, af Mandsnavnet Þ ó r a 1 d r, eller mulig *]?orvaldsøy,
af Þ o r v a 1 d r. Det første Navn, som paa de fleste Steder nu lyder Tarald,
forekommer i MA. langt oftere i den anførte stærkt bøiede Form end i den
svage £> ó r a 1 d i; denne sidste foreligger vistnok i Aarstad GN. 30. Se
PnSt. S. 255.
112. Gjelmervik. Udt. jæ’UmärviJgö. — Gelmeruik NRJ. II
523. Gielmeruig 1563. Jelmeruigh 1567. Gielleruig 1610.
Gielmer-vig 1668. 1723.
* Gelmarvik?, sandsynlig sms. med et ellers ikke paavist
Elve-navn * G ei mr (Gen. * G elm ar), beslægtet bl. a. med Elvenavnene G j oil,
til gjalla, gjalde, bruse (NE. S. 70. Bd. V S. 323), og *Gjqlp (Bd."VI
S. 373) og endnu nærmere med oldsachs. g a 1 m, oht. g a 1 m, mht. g a 1 m,
gelm m., Larm, Brusen; jfr. ogsaa det islandske Galma(r)strönd (Kålund
II S. 102 f.), som efter Vigfusson har Navn af Larmen af Brændingerne, samt
Ønavnet G o 1 m a i Tusteren (Bd. XIII S. 454. 473). Gaarden ligger nær
Udløbet af den Elv, som kommer ned ved GN. 113.
113. Aksland. Udt. akksland. — Askelandt 1563. 1610.
Ax-land 1668. Axsland 1723.
* Askland, af Trænavnet a s k r m. I dette Ord er s og k ofte
om-flyttede foran Konsonant, se Thj. VSS. 1891 S. 155. Samme Navn ogsaa i
Vikedal og i Nerstrand, hvor det ligeledes i 16de Aarh. er skr. Aske-, Jfr.
Aksnes i Vikør (GN. 3), i 1317 skr. A s knes, men allerede i 1341 A x n e s.
114. Lauvviken. Udt. lauvíkþ. — Laufvik DN. I 126, 1314.
i Laufuikum DN. I 128, 1315. Loguik NRJ. II 523. Løuiig 1563.
Løuiigh 1567. Løffuig 1610. Løuiig 1612. Løvwig 1668. Løvig
1723.
Laufvik, af 1 a u f n., Løv.
114, 4. Neset. Kaldes lau vikenese.
115—117. Ebne nordre, midtre og søndre. Udt. celbna. —
pa Empno NRJ. II 523. Ebne 1563. Effnne 1567. Ebne 1610. 1612.
Øfre, Mit og Nedre Ebne 1668. Øfre og Mit Ebne, Ner-Ebne 1723.
*Efnar f., Fit. (se Indl. S. 12) af efni n., Emne; se Strandebarm
GN. 42.
115,2. Aarviken. Udt. arvikp.
Vel * Q 1 r v i k, sms. med Trænavnet (j 1 r m., Older (Indl. S. 87). Her
er efter Karterne ingen Elv; jfr. Kvinnherred GN. 43.
115,4. Tveitevolden. Udt. tveitavåcllen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
