Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. STORD
143
Á r 1 a n d, sms. af á f. (Gen. á r), Aa, og land. Gaarden ligger ved
den ganske betydelige Elv, som danner Afløbet fra Aadlandsvandet. Navnet
findes i dette Amt ogsaa i Fuse (GN. 15), i Samnanger (GN. 102), i Fane
(GN. 112) og i Alversund (GN. 36).
28,2. Sagneset. Udt. sanese.
29. Vatne. Udt. vattna. — Vattne 1668. Watne med
Hatle-flaat 1723.
»Vatnar f. (Indl. S. 12), Flt. af v a t n n., Vand (Indl. S. 84 f.). Ligger
ved Aadlandsvandet. — «Hatleflaat» er, hvis rigtig skrevet, sms. af
Træ-navnet hasl m., Hassel (Indl. S. 53), og flot f., Flade (Indl. S. 50). Da
imidlertid Kraft1 IV S. 517 skriver «Helleflaat (Hatleflot)», kan man spørge,
om det ikke er samme Navn som Hetleflaat i Skaanevik (GN. 81).
30. Økland ovre. — 0. Øchland 1668. 0. Øcheland 1723.
Jfr. GN. 23.
31. Isdal. Udt. isdal. — Iisdall 1610. Isdal 1668. Isdall
1723.
Dette Gaardnavn forekommer ogsaa i Hammer (GN. 2) og i Børsen.
Isdal i Hammer, som ligger ved_ et eget lidet Vasdrag, formodes NE. S. 119
at være sms. med Elvenavnet * I s a f. (af iss m., Is), som er bevaret i flere
andre Stedsnavne. Da Isdal i Stord ligger ved et lidet Tilløb til Storevand,
er ogsaa her Forklaringen af Elvenavn mulig.
32. Dale. Udt. dale. — Dall MB. 47 (DN. XII 118, 1414).
173. Dalir DN. XII 145. 146, 1426.
Dalr m., Dal, Dat. Dali.
33. Lillebo øvre. Kaldes ø’vra littlabø.. — Lillebøe 1610.
0. Lilebøe 1668. 0. Lillebøe 1723.
*Litlibcer (Dat. * L i 11 a b oe). Betyder vel: den lille Gaard. 2det
Led bær m. (Indl. S. 47) er her vistnok ikke brugt i den Betydning, som
Ordet nu har i Stedets Dialekt: Engmark omkring en Gaard (Vidsteen).
34. Lillebo nedre. Kaldes ne ra li’ttlabø. — Lillebø 1563.
1610. N. Lilebøe 1668. N. Lillebøe 1723.
35. Kaneteig. Kaldes Jcanaløning. —• Kaneløuiigh (1) 1567.
Kaimetei 1610. Kaneteigen 1668. Kanneteig 1723.
Navnet betegner vistnok Gaarden som en Teig (t e i g r m., Indl. S. 81),
der engang har tilhørt Familien Kane. Medlemmer af denne Familie vides at
have boet i denne Egn, idet Svale Jonssøn Smør, som i Slutningen af 14de
Aarh. boede paa Vatne (GN. 29), var gift med Sigrid Gunnarsdatter Kane
(Vibe S. 182). Gaarden har vistnok opr. været en «Teig» under Løning (GN.
37), saaledes som Daglignavnet antyder. Dette gjenfindes i forvansket
Skikkelse i Skriftformen fra 1567. — Om Forledet Kan(e)-, som ikke overalt
er af samme Oprindelse, se forøvrigt under Forklaringen af Fane GN. 70, 1.
36. Stue. Udt. stu"a. — Stuffue 1610. Stue 1612. 1668.
1723.
* S t li f a r, Flt. af s t ú f r m., i Folkesproget Stuv, Træstamme, Stnb
(Indl. S. 79 f.), nu i Søndhordland udtalt uden v. Jfr. Stuland, GN. 102 i
Kvinnherred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
