Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
271
kaldet »Sekking, fordi den faldt ud i * Sek kr?. O. R. Jfr. Sækken
som Navn paa et Sund (Hvaler) og paa en Yik (Bremsnes Sogn i Finnaas),
N. Fjordn. S. 43.
18. Algrøen. Udt. algrøina.—Algrøn NRJ. II 513. Algrønnæ
NRJ. III 427. Algrønne NRJ. III 429. Algerøenn 1563. Algrønn
1567. Algierøenn 1610. 1620. Algrøn 1667. Algrøen 1723.
Skjønt man har opgivet mig en Udtale a’lgrøna, og skjønt Øen har god
Jord og er veldyrket, maa det dog synes lidet rimeligt at forklare Navnet
som *Algræn, d. e. den meget grønne. Algrøen er vel en Sammensætning
med ø y, 0, ligesom Navnene paa de omliggende Øer. lste Led er da en
Stamme * A 1 g r- eller ® A Igår-, som «ellers neppe findes, uden mulig i
Algrem (Algharæims EB. 436), GN. 111 i Ullensaker, der dog endnu er
uforklaret» (O. R.). Algrem er i RB. 436 ogsaa skr. i Alfuæreimi (Bd.
II S. 319 f.), hvilket efter S. B. (Arkiv II S. 209 f.) henviser til en opr. Form
*Alfareimr, sms. med elfr f. (Geu. elfar og al far), Elv; Overgangen
fra -1 f- til -lg- er den samme som t. Ex. i Lidskialg BK. 79 a (af * H 1 i
ö-skjálf) og i Folkesprogets Gjelg (Ryfylke, Sogn) af gjálfr. Det synes
(la muligt at forklare Algrøen af * A 1 g a r ø y, ældre * A 1 i a r ø y, sms. med
Gen. af elfr, Elv, hvilket ogsaa stemmer med Stedsforholdeue; paa Øen
findes en liden Elv, som gaar gjennem et Tjern.
18, 1. Garen. Udt. ga’ren.
18,7. Brekken. Udt. Irælckö.
18, 10. Under Fjeldet, Udt. ö’nda fjedlé.
1!). Dyrøen. Udt. dy’røina, [dý’rena]. — Dyron NRJ. II 513.
Dvrøenn NRJ. III 426. 1563. Dvgrøenn 1567. Dyrøen 1610.
Diur-oen 1620. Dyrøen 1667. 1723.
Oftere forekommende Navu, der i dette Amt ogsaa findes som
Gaardnavn i Lindaas (GN. 128, 8). Ved Dyr tør man her vel vanskelig tænke paa
Hjort, som i ældre Tid skulde have holdt til paa denne nu skovløse Klippeø
helt ude i Havet. «Adj. d ý r r, [kostbar, herlig,] kan vist ikke søges i dette
Navn, ligesaa lidet som Mandsnavnet D ý r i.» O. R.
20. Eide nordre. Udt. ei’e. — Eide NRJ. II 513. [Ede NRJ.
III 428’?] Eidhe NRJ. IV 475. Eide 1563. 1567. 1610. 1667.
Nor-eide 1723.
«Nordre» i Modsætning til Eide, GN. 43 i Sund.
21. Kaartveit. Udt. kartveit. — Køretwet NRJ. II 513.
Kaaretwit NRJ. III 429. Kaaratweitt NRJ. IV 475. Korethuedt 1563.
Karetueid 1567. Karretuedt 1610. Kaartved 1667. Kaartvedt 1723.
* Kår a]) veit, sms. af Mandsnavnet Kári og J» v e i t f. (Indl. S. 83);
se PnSt. S. 154. Bd. V S. 128.
22. Pollen. Udt. padlen. — Polden 1667 (ikke skyldsat før).
1723.
Ved Kaartveitpollen.
23. Angeltveit. Udt. anqeltveit. —Aungulþueit DN. XII 152,
1427. Angultweit DN. XII 199, 1463. Aungulstweit DN XII 229,
1490. Angletwet NRJ. Il 514. Angletweitt NRJ. IV 475. Ageltwit
NRJ. III 429. Angelthuedt 1563. Annglutbueid 1567. Angelthuedt
1610 Angeltved 1667. Angeltvedt 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
