Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. HAUS
297
denne Lydforandring «ellers ikke pleier at indtræde i Fors-. Man fristes
derfor til at formode Elvenavnet Foksa ogsaa herx Se NE. S. 55. Ogsaa
alle de yngre Skriftformer har dog Fos i Overensstemmelse med Formen i
BK., hvis Rigtighed man derfor ikke bør betvivle.
18. 19. Myking søndre og nordre. Udt. mylçing — Micking
NRJ II 496. Myckinge NRJ. III 448. Mycking 1563. Møekinge
1610. Søer og Nøer Møching 1667. Søre og Nore Møching 1723.
•Myking f. Navnet findes ogsaa i Manger (GN. 35), i Lindaas (GN.
37), i Nes Hall. (her Navn paa et Sæterlag) og i Aal. Myking i Lindaas, som
kjendes i de middelalderske Former Mykingar Gen., a Mykingum,
viser, at Navnet har Hunkjøns Form. Det antages i Bd. II S. 348 for afledet
af m y k r, m y k i f., Møg, der ogsaa forekommer i andre Gaardnavne (jfr.
Bd. VI S. 197. XVI S. 170). Mod denne Udledning kan ikke anføres, at de
to hallingdalske Navne udtales med lukt Rodvokal, da denne kan forklares
ved Indflydelse fra det følgende «bløde» k. Se Bd. V S. 93. Den opr.
Betydning af Myking vil fremgaa af de Oplysninger, som ere mig meddelte
om Gaardene i Lindaas og i Manger. Paa Myking i Lindaas bestaar
Fjeldgrunden af en blød Skiferbergart (Silur), som giver Jorden stor naturlig
Frugtbarhed, saaledes at der trænges lidet Overgjødning, idet Jorden ligesom paa
Forhaand er gjødslet og derfor kan betegnes som "myking f., egentlig
Gjødsel-Land (dannet som ising f., Isflag, af i s s). Ogsaa Myking her i Haus
ligger paa Silurgrund; Gaarden er vistnok grundlændt, men har Betingelser for
at være en god Gaard. Myking i Manger ligger derimod ikke i Silurstrøg
(Jorden her er sandblandet), men er alligevel en «særlig frugtbar» Gaard. Som
Exempel herpaa anfører Lensmand P. O. Ottesen, at «naar man paa denne
Gaard fra Aar til andet skulde veksle i Brugen af en Ager, var det
unødvendigt at gjødsle ved Overgangen. Opsidderne fra Myking maatte i gamle
Dage svare mere i Korntiende til Presten i Forhold til Matrikulskylden end
andre Gaarde her omkring, netop paa Grund af Gaardens større
Frugtbarhed».
18.5. Kolekjærret. Udt. kalahærre.
Af Kol n , Kul, og Kjerr n., Krat, Myr (oldn. kj arr, Indl. S. 60).
20. Kalleklanv. Udt. TcfrdleMau. — Kallekleff 1563.
Kalde-kløff 1610. Kallekleff 1611. 1620. Kalleklef 1667. 1723.
*Kaldaklauf, af Adj. k a 1 d r, kold, og k 1 a u f f., trang Kløft, dybt
Skar (Indl S. 60). Samme Navn er vistnok Kalklov i Fillan og Kalklauv i
Fosnes. Se Bd. XIV S. 77. XV S. 331. Med Udtalen -dl- for. opr. -ld- kan
sammenlignes GN. 52. Gaarden ligger i et Gil og er en af de høieste og
koldeste Gaarde i Herredet.
20.6. Steindalen. Udt. steindalen.
20,8. Bjørndalen. Udt. bjø"nndalen.
20, 12. Tandstølen. Udt. tannstølen.
Vel at sammenstille med Tand, Navnet paa en Sætergrænd i Ringebu
(Bd. IV, 1 S. 145), og videre vistnok med Gaardnavnet Tande (T a n d a r) i
Ringsaker, i Lesje, i Øier og i Opdal. Betydningen ukjendt; hænger maaske
sammen med tonn f., Tand (Bd. III S. 26), eller med tindr m., Tind.
21. Hakenes. Udt. halcenæs. — i Hakanesi BK. 62 a. 63 a.
Haigenes 1610. 1620. Hagenes 1667. Hagenæs 1723.
H a k a n e s, snarere sms. med * h a k i m., Hage, Krog, end med
Mands-navnet Hak i. Gaarden ligger paa en meget lang og smal Halvø, der stikker
som en Hage ud i Storvandet og skiller mellem dettes to Afdelinger. Jfr.
Hakelund i ld, som ligger nær et i Krumning udgaaende Nes i Ørsjøen. Se
Bd. I S. 207. PnSt. S. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
