Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
SØNDRE BERGENHUS AMT
Gaardenes Navne: 87. Spjeldnes. Udt. spj&llncese.
—Spiel-ness NRJ. II 502. Spillenes NRJ. III 445. Spieldenes 1563. 1567.
1620. Spieldnnes 1611. Spieldnes 1667. Spieldnæs 1723.
*Spjaldnes. Sidste Led er spjald n. (hvorom se Sund GN. 41), som
ogsaa foreligger i Flespjeld i Frogn (a Flautaspielde c. 1310) og i
Krok-spjeldet, der i 17de Aarh. forekommer som Navn paa en af Slaattøerne i den
nordre Del af Øieren. Spjeldnes «ligger paa et Nes ved «Spjeldneshavet», en
temmelig rummelig, stærkt indelukket Vik. Man kan med Rimelighed gjette,
at Øen i det ene af disse Tilfælde og Viken i det andet have faaet Navnet
*Spjaldit efter Lighed i Form med et spjald. I Frogn kunde man
tænke sig det som Særnavn paa den inderste Vik af Buudefjorden.» Se Bd.
II S. 78 f. Efter den her foreslaaede Forklaring skulde man dog vente
Formen *Spjaldsnes med lste Led i Genitivform, ligesom det i
Sammensætninger med Fjordnavne stadig heder Mangrsnes (Manger GN. 44) osv.
Man bør vel derfor snarere følge en anden Formodning af O. R., at det
kanske er Neset, som opr. har hedet *Spjaldit. Eller det sms.
*Spjald-n e s kan være det opr. Navn paa Neset og have Hensyn til dettes Lighed
med et spjald. Ved «Spjeld» tør man da maaske tænke paa en Gjenstand
af den Art, som her i Lindaas kaldes «Naalespjeld» og anvendes som Hylster
om en Naalepude. I Lindaas har indtil for ganske nylig været brugt flade
Naalespjeld af trekantet Form, hvormed den yderste Spids af det Nes.
hvorefter Gaarden Spjeldnes har Navn, frembyder slaaende Lighed; jfr. de
moderne vestlandske Naalespjeld, som af G. Gustafson ere afbildede i Aarsberetn.
1900 S. 219 (hvoraf Figur 3 har trekantet Form), og som have sat ham istand
til at paavise en lignende Gjenstand fra en svensk Vikingetidsgrav. Fra
Norges Vikingetid er hidtil ikke fundet saadanne Naalespjeld.
88. Maraas. Udt. marås. — Marasß NRJ. III 461. Maraas
1563. 1611. 1620. 1667. 1723.
* M a r á s s, se Manger GN. 63.
89. Haugsmyr. Kaldes øi’joræ. — Hougsmyr 1611. 1620.
1667. 1723.
90. Hauge. Udt. haje, [hø’je]. — af Haughe DN. XII 202,
1463. Hog, Hoge NRJ. III 459 f. Houg 1563. 1567. Hauge 1611.
1620. 1667. 1723.
Haugr, Dat. Haugi. Jfr. GN. 29.
91. Brunsland. Udt. brunnslann, [bru’nntlann].
—afBrunz-lande [DN. XVI 2, c. 1175,] DN. XII 223, 1490. Brwnsland NRJ. II
503. Bryntlandt NRJ. III 460. 463. Brunsland 1563. Bruntteland
1610. 1611. 1620. Brynteland 1667. Bruntland 1723.
Vel *Brunnsland, afbrunnr m., som i Stedsnavne mest synes at
være brugt i den gamle Betydning «Kilde» (Indl. S. 46); se PnSt. S. 52.
Paa Gaarden er der flere gode Vandaarer, som komme frem under Fjeldet.
91,2. Nymark. Udt. mj’mark.
92. Træland. Udt. trælann, [trælann}. — af Þrælalande BK.
57 b. Treland NRJ. II 503. Trelandt NRJ. III 461. Threlandt 1563.
Threland 1610. 1611. Træland 1667. 1723.
Þrælaland, se Sund GN. 22. Betegner maaske: Land, som er
overladt Træle til Opdyrkning. Hermed kan da sammenlignes, hvad der i
Heimskringla S. 231 fortælles om Erling Skjalgssøn: «han gav [sine Træle] Agerland
til at saa Korn paa for sig selv og føre sig Afgrøden til Vinding».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
