Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36. ULLENSVANG
•451
volder Vanskelighed. Det fortjener dog Opmærksomhed, at den gamle
Kløvvei til Jondal tager op her. R e i ð s e t r maa derfor kunne indeholde oldn.
reið f., Ridning, her vel i den Betydning «Vei», som det tilsvarende
angel-sachsiske Ord råd f. (engelsk road) kan have. Jfr. Farset i Nes Rom. og i
Gol (af far n.. Overfartssted, Vei), samt Parstveit, GN. 80 i Hosanger. —
«Navne paa -sæter udtales her tildels -sæte.* O. R.
54. Maakestad. Udt. mahastå. — a Mokastaðom DN. I-V 9,
1293. Mokastaðr, i Mokastodum DN. I 143, 1322. Mokastadr BK.
29 b s. Mackestad 1563. Magestadt 1567. Mogestadt 1567.
Moge-stad 1603. 1614. Mougestad 1614. Muchestad 1667. Maackestad
1723 (ytre og indre Tun og Mittun).
Mokastaðir forklares NE. S. 162 af et Elvenavn *Mok- (i Genitiv
vel * M o k a r-), beslægtet med m o k a, skuffe, kaste tilside, og med
Folkesprogets Mok n., sammenskuffet Dynge, Møg, og Mauk (ogsaa Mok) n., Suppe,
Blanding, Røre. Med de gamle Former stemmer det dog bedre at forstaa
Iste Led som et Mandstilnavn * Moki, dannet af den nævnte Stamme mok-;
jfr. GN. 56.
55. Kvæstad. Udt hva?stå. — Qwestad NRJ. III 154.
Quede-setter, Quedestedt 1563. Questad 1603. Quæestad 1614. Quedestad
1613. Questad 1667. 1723.
*Kvæðustaðir, se Bruvik GN. 54.
56. Kambestad. Udt. Tcambastå. — i Cambastadha DN. VI
491, 1436. Kamerstad NRJ. III 155. Kambestadt 1563. Kampestad
1603. Kambestad 1614. 1667. 1723.
Kambastaðir synes efter Stedsforholdene ikke at kunne indeholde
Gen. Flt. af kambr m.. Kam, Fjeldkam (Indl. S. 59), men er vel at
forklare af et Mandstilnavn * K a m b i, d. e. han med Kammen (maaske
nærmest at sammenligne med Tilnavnet kambhottr, Kamhat). Jfr. GN. 54.
57. 58. Naa store og lille. Kaldes nab, vettle nab. — i
Mið-knua BK. 80 a. Nag NRJ. III 155. Naa NRJ. IV 472. Nau 1567.
Naa 1603. 1614. Stoer og Lelle Nahe 1667. Store og Lille Naae
1723.
Knúi m., Dat. Knúa, d. e. Knoe, Fingerled, her brugt om en Fjeldknold
ovenfor Gaarden. Se Bd. VIII S. 205. Sammendragningen af K n ú a (Dat.)
til Nutidsformen Naa kan sammenlignes med Brúa(r)-, som i Navne er
blevet Braa(r)- (Indl. S. 45). M i ð k n ú i BK. betegner udentvivl: den midtre
Gaardpart af K n ú i.
’ 59. Aakre. Udt. aohre. — i Akre BK. 80 a. Ackre NRJ. III
155. Aager 1563. Ackre 1603. 1614. Aaehre 1667. Aakre 1723.
A k r m., Dat. A k r i, se Skaanevik GN. 53.
60. Skaaltveit. Udt. slaöltveit. — Skalaþuæit BK. 78 b.
Skall-thued 1603. Skaaletuedt 1614. Skalletuedt 1667. Sckaaltved 1723.
Skåla]) veit, af s kål i m. og fveit f. (Indl. S. 74. 83).
61. Kraakevik. Udt. lcraohevik. — Krageuig 1563. 1603.1614.
Kraeheuig 1667. Kragevig 1723.
*Krákuvík, af Fuglenavnet kråka f. Kraakeviken forekommer
efter Postadressebogen ogsaa i Strandvik og i Alversund. Jfr. Kraakenes,
GN. 19 i Fane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
