Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43.
VOSS HERRED.
Herredets Navn: Voss. Udt. våss.
Ældre Navneformer: Vors, alm. Voss i Diplomer (Voss
forekommer saa tidlig som 1303, DN. I 89. II 62).
Sognet kaldes i MA., som nu, Vangs s.
Udtrykket Vossaveldi findes brugt DN. III 400, 1398, hvor en
Gaard i Stamnes S. i Bruvik [GN. 60 Strømme] siges at ligge i
Vossaveldi. Den samme Gaard henføres DN. I 413, 1400 til Vossafylki.
[NRJ. I 125 siges Stamnes, GN. 56 i Bruvik, at ligge paa Voss.]
Vors, Dat. (upp) á Vors. Hermed har Jakobsen (S. 254)
sammenstillet Vors, to Steder (Skulderpartier af Høie) paa Unst, Shetland. Det
synes da naturligt at antage et ellers ukjendt Ord *vors med Betydning
«Høide», sandsynlig beslægtet med litauisk virszús, Spidse, oldslavisk
vrüchü (-ch- opstaaet af-s-), Høide, Top, latinsk verrüoa (af
*vers-üca), Vorte, Jordhøi; jfr. oldfrisisk w er s ene, Eynke. Vors (Stamme
*Warsu-) kan egentlig have været Navn enten paa Graueaasen (kaldet efter
GN. 114) eller paa Sonveaasen (sms. med GN. 198) eller kanske snarest paa
begge disse, idet Navnet kan være udgaaet fra en gammel Dualform
(Totals-form) *Warsu (af førgermansk -sü-), d. e. de to Høider (Aaser). — Af
Landskabsnavnet er dannet Folkenavnet V e r s i r (Fornm. S. IX 478) eller
alm. V <j r s a r, nu Voss, Flt. Vesse. Vorsar synes med Hensyn til lste
Stavelses Vokal at have rettet sig efter Landskabsnavnet, maaske tidligst i
Sammensætningerne V<jrsaveldi (d. e. Vossernes Vælde) og V o r s a fy 1 k i.
Herved har det mulig været af nogen Betydning, at Nabofolkets Navn Horðar
opviste parallele Lydforhold. — Vorsaveldi skal mod V. have strakt
sig lige til Vosseneset (vd’ssancese) paa Nordspidsen af Osterøen; mod N. gik
det til Grændsen mellem Vinje og Oppeim Sogne paa Vossestranden, hvoraf
det sidste tilhørte Sygnafylki (jfr. Bemærkningerne til Vossestranden GN. 1).
Vangs sókn (Vangen S.) har Navn efter Kirkestedet GN. 48. —
Kirken var viet til S. Michael (DN. I 712). Sognepræsten kaldes Hovedpræst paa
flere Steder (DN. II 341. 376. 404). Vossestranden Præstegjeld blev fraskilt
ved Resolution af 30 December 1865 (O. R.), Ævanger ved Res. af 10
Oktober 1891. .
Gaardenes Navne: 1. Kolle. Udt. lta die, [kadlé], Gen. Jcålls.
— i Kolle BK. 75 b. Kolle 1610. 1630. Kolle og Indre Kolle 1695.
Kolle 1723. Jfr. flg. GN.
Ko lir m., Dat. Kolli, Fjeldtop. Ligger under Nonhorge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
