Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•268 SONDRE BERGENHUS AMT
tidig nævnes to Brugere. Den ene hed David, den anden Knut. De Brug,
som disse to har havt, maa være de Gaarde, som nu kaldes Davidhaugen
og Lassehaugen [GN. 126, endnu alm. kaldet «Haugen»]. — — Lassehaugen
har tidligere ogsaa været kaldet Knutshaugen. — — Efter gamle Breve og
Jordebøger har Lassehaugen flere Gange havt Eiere, hvis Navn er skrevet
«Laurits», [den fremmede Form for Lasse]». Se Bru S. 23 f.
126. Lassehaugen. Udt. Idssehaujen. — Lassehougen 1695.
1723.
Se frgd. GN.
127. 128. Grove lille og store. Udt. gravó. — a Grofu DN.
XIII 2. 3, c. 1300. i Grofuu BK. 75 b. a Grofu BK. 76 b. Greffue
1611. Lille Grofuen, Grofue 1695. Lille og Store Grove 1723.
* G r q f f., Dat. Grofu (hvorfra Nutidsformen stammer), se Indl. S. 52.
129. Vaale. Udt. vaolö, [Gen. vaola}. — Varlle, Valle 1611.
Volle 1630. Walle 1695. Waale 1723.
Best. Dat. Flt. af v á 11 m., hvorom se Ævanger GN. 58.
130. Kolvien. Udt. Tcallviæ, [Gen. -via,} Dat. -viene.
Forklares vistnok rigtig af Bru (S. 24) som opstaaet ved Dissimilation
af * Kolvliæ, d. e. Lien ved Kolve (GN. 131).
131. Kolve. Udt. Icalvd. — Koluenn 1563. Kolffue 1611.
1630. Kolfue 1695. Kolve 1723.
Navnet, som med Hensyn til Endelse kan sammenstilles med GN. 127,
er maaske Dat. af et Hunkjønsord, som nu i Dialekten vilde have lydt
* Kolv. Dette maatte kunne være en Sideform til det af Aasen fra
Hallingdal anførte Kvelv f. (= Kvelv m., Hvælving, Hulning, rundagtig Fordyhning
mellem Bakker eller Bjerge), ligesom der i flere Bygdemaal findes en Form
Kolv n. ved Siden af Kvelv n. I saa Fald opr. *Hvolf f., Dat. 1 *Hvolfu,
hvorfra Nutidsformen kan stamme. Efter DK. danner Fjeldsiden en liden
Indbøining eller «Kvam» strax ovenfor Gaarden.
132. Bø i Raundalen. Udt. bø, [Gen. bø"ja}. — Bøe 1695.
Bøe i Rundahlen 1723.
Jfr. GN. 28. 108.
133. Li. Udt. li, [Gen. lia}. — Liidt 1563. Lij 1611. 1695.
Li i Rundahl 1723.
* L í ð f., Li (Indl. S. 65).
134. Kvaale. Udt. Tcvaole, [-é, Gen. Jcvaols}. — i Huale BK.
74 b. Qualle 1611. Quahle 1695. Qvale 1723.
Hváll m., Dat. Hvál i, se Indl. S. 56.
135. Øieflaaten. Kaldes flaten, [Gen. flå’ta,] Dat. flatæ. —
Øyeflot 1723 (ryddet fra Li).
Af ø y f., her brugt om flad Strækning ved Vand (Indl. S. 88), og flotr
m., Sideform til fl Qt f., Flade (Indl. S. 50).
136. Heimbære. Kaldes alm. frdmynbcere. — a Bærdin BK.
76 a. Berdin DN. IX 814, 1563. Berre 1611. Hemberg 1630.
Himmerberg 1695. Hemmerberg 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
