Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 4
ROMSDALS AMT
46. Haaleii. Udt. halå, Dat. hälime. — Haallen 1603.
Huollen 1617. Hoellen 1666. Hoelen 1723.
Er Ordet hola f., Fordybning, Sænkning (Indl. S. 56).
48. Sandvik. Udt. sannviJça, Dat. -Jçirme. — Sandwigh NRJ.
II 119. Sanduig 1603. 1606. 1617. 1666. Sandvig 1723.
48,2. Kvien. Udt. Ttviå.
Af oldn. kvi f., Fold, Indhegning for Kvæget? Findes som Gaardnavn
ogsaa paa et andet Sted i Herredet (GN. 63, 7) og i Vartdalstranden (GN.
104), hvor den samme paafaldende Udt. er opgivet. Den er vel at forklare
som best. Nom. af det af Ross fra Søndfjord og Nordfjord anførte Kvia f.,
indhegnet England i Udmark, hvilket vel er en svag Sideform af Kvi. Jfr.
ogsaa den af Aasen fra Søndmøre anførte Form Kvie.
49. Halsen. Udt. ha’lsim, Dat. -sa. — Hals 1606. 1616.
Halße 1666. Halse 1723 (ofte, og ogsaa da, øde).
•Hals in., Hals (Indl. S. 53). Her vel at forstaa om en fra en større
Høide fremspringende lavere.
50. Hammeren. Udt. hamarirm, Dat. -ra. — Hammerenn
1603. Hammer 1606. 1617. 1666. 1723.
Af h a m a r r m., Hammer, bråt Bergvæg.
51. Moldvik. Udt. mållvi’lça.—Molluigenn 1603. .Moluigenn
1606. Molduig 1616. Moeldviigh 1617. Molwigen 1666. Moldvig
1723.
Vel af m o 1 d f., Muld, med Hensyn til Jordbunden omkring Viken;
jfr. Sandvik. Findes ogsaa i Fosnes og i Hammerø, men er maaske ikke
overalt at forklare paa samme Maade. Jfr. Bd. XV S. 337 og XVI S. 263.
52. Roinestad. Udt. r øl nesta. — i Røynistrond BK. 18 b. af
Rønestrand AB. 83. Ronstad 1603. Rønnestad 1606. 1617. 1666.
1723.
Jfr. Rønstad i Volden og i Haram, det sidste AB. 79 skr. af R ø y n
i-st ad hom. Røynistrond i de gamle Jordebøger maa enten være et
ældre Navn paa den samme Gaard eller maaske snarere et mere omfattende
Grændenavn, som er brngt istedetfor Gaardnavnet. Iste Led i Røynistrond
kan vel ikke være andet end røy ni r m., Rogn, eller snarere r øyn i n.,
Rognelund. Men at et saadant Ord skulde sammensættes med -s ta ð ir,
vilde være usædvanligt. Man knude derfor fristes til at formode, at
Røine-stad her som i Bjelland og i Kvinesdal kunde være en Forvanskning af
R ø y n i s d a 1 r. Dette er dog neppe muligt, naar man har Formen -s t a ð i r
saa tidligt som i AB. Der er Vandløb ved alle 3 Gaarde. Hvis man turde
antage, at Røynistadhom i AB. var feilskrevet for R o y n n-, kunde
Navnet afledes af et Elvenavn * R øyna; jfr. Røinaaen i Øiestad (Bd. VIII
S. 106 og NE. S. 204). S. B. lænker sig, at Røinestad kunde være opstaaet
af Røynistrond, dels ved Dissimilation, dels ved Indflydelse fra R o y n
i-s t. a ð i r i Haram. Røinestrand findes nu som Gaardnavn i Ulvik.
53. Haugsholmen. Udt. häkkshå’bninn, ogsaa kaldet
hal-mimy. — Hougsholm 1723 (ryddet siden sidste Matrikel).
Ligger paa en liden 0.
53,2. Frekoen. Udt. frækøi’nå.
Samme Navn har ogsaa været baaret af en 0 i Bud, nu kaldet Draagen.
Sundet mellem den sidste og Fastlandet nævnes oftere i Sagaerne med Navnet
F r e k oy j a r s u n d. Et Frekesund, udt. fvfí"ka-, har man ogsaa mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
