Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. ULSTEIN
61
78. Ovra. Udt. åvra. — Offre NRJ. II 110. Ouffre, Øffre
1603. Offre 1606. Offueraa 1616. Owrre, Ouffre, Auffre 1617.
Offueraa 1666. Overaae 1723.
Jfr. Ovraa Stranden GN. 9, som sandsynlig er Elvenavn, hvilken Forklaring
ikke er mnlig her, da der ingen Elv er i Nærheden, og Udtalen heller ikke
passer dertil. Jeg foimoder, at det er en Sammensætning med -vin, der nu,
som det i Regelen er Tilfælde i dette Amt, har faaet Endelsen -a. Det er
isaafald samme Navn som O f rin, som man med lidt forskjellige
Nutids-former har i Aker, Høland, 0. Gausdal, Faaberg, 0. Toten og Vik, samt i
Formen Ovrein i Ogndalen, Egge og Beitstaden. Maaske under Indflydelse
at’ Naviiet i Stranden sees det i senere Skriftformer at være opfattet som
Elvenavn. Ofr in maa vel hænge sammen med ofra, hæve, løfte (se Bd. II
S. 189; jfr. ogsaa Bd. VI S. 209) og betegne en høitliggende Gaard.
78,4. Engene. Udt. ængjmme.
78. 11. Kvernegoten. Udt. kvævßiagåttå.
79. Nøringset. Udt. nøringscét. — Nørrangsett 1603.
Nørring-setter 1617. Nøringsett 1666. 1723.
Ligger paa Snløen ved Udløbet af en Elv; der er ingen Vik i Nærheden.
Jeg gjetter, at Iste Led er det af Aasen anførte Nørding m, en, som kommer
nordenfra, her at opfatte som Personbetegnelse, i hvilken Betydning det vel
godt kan være et gammelt Ord, uagiet man i Oldn. kun finder det brugt
om Vinden i Sammensætningerne útnyrðingr og landnyrðingr. Jeg
kjender intet beslægtet Navn, om ikke Nørseng i Løiten (Bd. III S. 105)
skulde indeholde samme Iste Led.
80. Sulebost. Udt. siilébösst (ogsaa hort sü’la-, vel ret). —
Sullenn 1603. 1606. Sullebostad 1617. Sullebust 1666. Sulebust
1723.
* S ú 1 u b ó 1 s t a ð r. Isle Led er Øens Navn. Den kaldes nu sula,
Dat. Sulvpie-, den gamle Form maa være * S ú 1 a (jfr. afSulewaga AB.
80 s., nu Solevaag, Borgnnd GN. 04). Samme Øuavu er Sulen i Manger, udt.
sú’ló, altsaa svagt Hunkjønsord ligesom dette. Af samme Stamme er vel
ogsaa Sulen i Froien og Vikten, skjønt de udtales sula og det første AB. 61
kaldes S ü 1 s v e r. Navnet hænger vel sammen med oldn. súla f. og Folkespr.
Sul eller Sula f. og maa hentyde til noget kløftet, her maaske snarest i
Fjeldformationen. Det kunde dog maaske ogsaa sigte til de dybe
Indskjæ-ringer ved Solevaag og Mauseidvaag i den østlige, 1il Borgund hørende Del
af Øem. Om sidste Led, bólstaðr, se Vannelven GN. 7.
81. Sulebakken. Udt. sulebakfehm (ogsaa sula-). — Backe,
Backenn 1603. Sullebache 1666. 1723.
82. Roisen. Udt. røi’sa. — Roisßen 1617. Ro|5en med
Mons-plads 1666. Roysen med Mogenspladtz 1723.
Er Ordet Røys f, oldn. r øy s i n., Stenrøs.
83. Odegaarden. Udt. øggariniij. — Øddegaard 1666.
Ødegaard 1723.
84. Flesjesund. Kaldes sidasu’mle, Dat. -da. — Sunde 1603.
1606. Flissesund 1617. Flepesund 1666. Flesiesund 1723.
* F 1 e s j a r su n d, af fl e sj a r, Gen. af fles f., halvt overflvdt Skjær
(Indl. S. 50). Udenfor Gaarden ligger et Skjær, og Gaarden har Navn efter
Snndet mellem dette og Suloen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
