Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HJØRUNDFJORD
101
Efter Skriftformerne maa det antages, at Iste Led er fremkommet ved
en Sammendragning. Navnet kan derfor ikke sammenstilles med Valset i
Øksendalen, Agdenes og Buviken, som FnSt. S. 276 formodes at kunne være
sms. med et Mandsnavn V a 1 i. Her kunde man tænke paa vagl m.,
Hane-bjelke, som i Stedsnavne bruges ’om høitliggende Steder, især vel saadanne,
som ligger mellem to Vandløb eller Søer. Et *Valgerðarsetr, af
Kvindenavnet Valgerðr, eller *Valgarðssetr, af Mandsnavnet V a 1 g a r ð r
(PnSt. S. 276), kunde maaske ogsaa forliges baade med Nutidsformen og med
Skriftformerne. Baade de sidste og Betoningen taler dog vistnok mest for
den første af de to Forklaringer.
48. Ville. Udt. villaene, Dat. -lå. — Wille 1603. Welde
1606. -Vilde 1616. Ville 1617. Vilde 1666. Wille 1723.
Kunde vist være samme Navn som Villa i Vestnes, som i 17de Aarh.
skrives paa lignende Maader som dette, og som jeg antager for opr. * Vi 11 in,
sms. med v i n. Ligesom i Rovde (Rovde GN. 96) giver Udtaleformen ingen
Veiledning til Afgjørelsen deraf, da denne er best. Flt. Iste Led i ’Vill in
maa hænge sammen med Adj. vill, øde, uryddet, uveisom, vildsom.
49. Stokke. Udt. stakke. — Stacke(!) 1603. Stocke 1606.
1666. Stoche 1723.
•Stokkar, Flt. af s t o k k r m., Stok, Tømmerstok, om hvis
forskjellige Betydninger i Stedsnavne se Indl. S. 79.
50. Myrhol. Udt. mý’rólarme (ogsaa hørt i Entalsform). —
Hollen (øde) 1616. Myrhoell 1666. Myhrhoell 1723.
Af mýrr f., Myr, og ho 11 m., isoleret, rundagtig Forhøining. Maa
betegne en saadan Høide, som er omgivet af Myre.
51. Halsen. Udt. ikke opgivet.
52. 53. Frøland fremre og nedre. Udt. frøland. — Frølannd
1603. Frølandt 1606. Frøelannd 1617. Frølland 1666 (en Part da
brugt af Præsten). Frøeland 1723 (Præsteresidents siden 1599).
Formodes Munch NGHS. S. 217 at være sms. med Gudenavnet F r ø y r.
Ogsaa Frøyjuland, af Gudindenavnet Frøyja, kunde give samme
Nutidsform.
54. Aklestad. Udt. akklissta. — Agelstad 1603. Ackelstad,
Acklestad 1617. Acklestad 1666. Achlestad 1723.
Jeg kjender ingen Analogier, som kunde oplyse Betydningen af dette
Navn; ikke heller, om man antager, at et 11 er ndfaldt i Ordets Begyndelse.
Som en mulig Forklaring nævner jeg, at det kunde være *Axlarstaðir,
af • Q x 1 som Fjeldnavn, se GN. 41, brugt om et Fjeld ovenfor Gaarden.
Det er let forklarligt, at s her kunde falde bort mellem to Konsonanter, især
naar et s følger efter. Af q k 1 a, brugt som Fjeldnavn, kunde vanskelig a i
Iste Stavelse være’ fremkommen.
55. Holen fremre. Kaldes fr&mstholinn, Dat. -la. — Holle
1603. 1606. Hoell 1666. 1723.
* H ó 11 m., isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. S. 56). Om «fremre»
se GN. 10.
56. Holen nedre. Kaldes heimsth/jlinn. — Hoellen 1666.
Hole 1723.
57. Aarskog. Udt. årskö’garyne. — Aarschoug, Areschoug
1603. Arschoug 1606. Aarschoug 1617. 1666. 1723.
Se Sande GN. 97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
