Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. BOKGUND
189
Underbrug 1723, er en liden 0 med en forholdsvis høi Fjeldtop i S.Ø. for
Samme Navn hæres af Øer i Flatanger og i Herø Nordl. og desuden
af nogle Gaarde paa Fastlandet. Betyder maaske kun en opragende Høide,
som hæver sig i Veiret. Se Bd. XVI S. 102.
127,4. Furkenliolin. Udt. fiirrkenhølm. — Se under GN. 127.
lste Led hænger vel sammen med det af Ross fra Vestlandet anførte
Adj. furken, tyk og stiv.
127.6. Britannuspladsen. Kaldes brcettanusgaren.
Af et sjeldent Mandsnavn Britannus.
127.7. Rasmuspladsen. Kaldes nilsnilsgaren.
Iste Led i Daglignavnet vil sige: Nils Nilssøn.
127, S. Kristianspladsen. Kaldes kri sstjangaren.
127.9. Arnepladsen. Kaldes haupégaren.
lste Led i Daglignavnet er Mandsnavnet Per med foranstillet Tilnavn
(Haug-Per? Jfr. Myr-Nils ndf.).
127.10. Kabrikhaugen. Udt. kä’brithauen (?).
127, 11. Knutspladsen. Kaldes mxjrnilsgaren.
Myrnils har vel Navn efter det her ikke opførte Brug GN. 127, 1G,
Myren.
127, 12. Nilspladsen. Kaldes thlenilsgaren.
«Ihle», d. e. «Lille ».
127, 13. Bakken. Kaldes stó’renilsgaren.
127. 14. Ingerpladsen. Kaldes i’ngergarm.
Af Kvindenavnet Inger, det gamle Ingigerðr.
127,17. Erkna. Udt. ä’rknetf). — Ertne 1723.
En liden 0 yderst ude mod Havet. DN. II 263, 1354 nævnes E k n i
(Akk.) som Underbrug til Giske. Derved menes vist denne 0; men Navnet
maa være feilskrevet. DN. II 671, 1477 nævnes Ærthen som hørende til
Giske. Udtaleformen, hvis den er rigtig, ligesom Formen fra 1354 antyder
en opr. Form * E r k n i, som kunde være et Hunkjønsord paa - i ligesom
Nyrvi (se GN. 134). Det maa ihvertfald afledes af erkn, orkn n., etelags
stor Sæl. Dette Ord findes i Formerne Erten-, Ertn- i en hel Del sms. Navne
langs Vestkysten, især i den nordligere Del, saaledes Ertenø i Herlø, Bodin
og Senjen, som maaske ogsaa opr. har havt et usms. Navn, Ertenholm ved
Vikten, Skjærnavnene Ertenbraken og Ertenskjær, Gaardnavnene Ertenstein
(egentlig Skjærnavn) i Rennesø og Ertenvaag i Gildeskaal. I en lidt
forskjellig Form har man samme Ord i Ortnevik i Sogn.
128. Staurnes. Udt. staurnæs.
Findes ogsaa i Kornstad og (dog ikke som Gaardnavn) i Bjørnør. Kan
ligesom Stavnes have været brngt om langt fremstikkende Nes og Halvøer,
som kunde sammenlignes med en Stør. Neset, hvorpaa Gaarden ligger, er
dog adskillig bredt. Det er dog vel ogsaa muligt, at Navnet kan have sin
Grund i en som Sømerke opsat Stør eller Pæl.
129. Giske-Ødegaarden. Kaldes øi’garen.
En meget stor Gaard med mange Brug paa Vestsiden af Giske.
130. Giskegjerdet. Kaldes jære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
