Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372.
ROMSDALS AMT
nuv. Form saaledes, at der i Udt. er indskudt et j. Herpaa har man ogsaa
Exempler i Sjølseng i Sundalen, i Sjølsvold i Rindalen og i Sjeland i Andebu
(jfr. Bd. VI S. 160).
15. Haltvik. Udt. hahlvikatm. — Halteuigenn, Haselluige 1590.
Haltwigen 1667. Hasselvig 1723.
Iste Led er Trænavnet hasl.
16. Sogn. Udt. så’ngna, Dat. sångn.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Kaade, i Aker, i Jevnaker og i Lardal.
Som Elvenavn findes det paa flere Steder, og endelig er det Navn paa den
bekjendte Fjord i Bergens Stift. Det synes dannet af s ú g a, at suge. Som
Fjordnavu er det Hankjønsord og ligeledes som Gaardnavn i Aker, hvor det
egentlig er Navn paa Sognsvandet, som Elvenavn er det Hunkjønsord. Her
er der intet Vandløb i Nærheden. Paa Grund af Kjønnet kan det hellerikke
formodes at indeholde et gammelt Navn paa Tingvoldfjorden. Jeg formoder,
at Navnet opr. har været brugt om den Indsnevring, som her dannes i Fjorden
ved, at det vestre Land skyder sterkt frem, hvilket kan tænkes at fremkalde
sterkere Strømme. Se Bd. II S. 101. NE. S. 238. N. Fjordn. S. 31.
17. Ganguat. Udt. gangnatt (ligesaa i Dat.). — af Gangnaat
AB. 70. Gagnaath OE. 37. Gaunat 1559. Gaffnach 1590. Gangnadt
1643. Gangnat 1667. Gagnat 1723.
Gagnátt? Jeg finder ingen anden Forklaring af dette Navn, end at
det er sms. af gagn-, som i Sammensætning kan bruges i samme Betydning
som g egn, imod, i modsat Retning af, og á 11 f. = æ 11 f., Himmelegn, som
ogsaa danner sidste Led i Navnet Austrått i Høiland og i Ørlandet.
Navnet maa da betyde: den Gaard, man har lige imod, ligeoverfor, seet enten
fra Tingvold eller fra Gyl paa den anden Side af Fjorden. Formodentlig
samme Navn, udt. Gangnatt, findes ogsaa i Åugermanland, skr. Gagnatt og
Gagnåt 1567. Se Nordlander i Svenska Fornm. Tidskr. VII S. 172. Den
der fremsatte Formodning, at -t skulde være en Levning af et afelidt -tun,
anser jeg ialfald for det norske Navns Vedkommende for uholdbar.
18. Flemsæterhaugeii. Udt. flcémmséterhaujen, Dat. -ja. —
Houg 1643. Hougen 1667. 1723.
19. Flenisæteren. Udt. flæmmsétra. — Flembselter 1643.
Flemsetter 1667. Flemsæter 1723.
GN. 18 og 19 ligger langt oppe i den Elvedal, som munder ud ved GN. 20.
20. Flommen. Udt. flcemmå, Dat. -niånii. — i Flemmo DN.
V 665, 1484. Flammen Cap. Fiemund 1559. Fleningh (!) 1590.
Flemmen 1667. 1723.
Flemma f., egentlig Navn paa den Elv, som falder ud ved Gaarden
(NE. S. 52).
21. Vårvik. Udt. varvilja. — Voruigenn 1590. Warwigen
1667. Warvig 1723.
Findes ogsaa i Hadsel og i Kariso. Det kan være *Vorðuvík, af
var da f., Varde, Sømerke, hvoraf det hyppige Varøen vel i Regelen maa
afledes.
22. Svanevolden. Udt. sva navåUcn.—Suanuoldt 1590.
Suanne-uold 1643. Suancwold 1667. Svannevold 1723.
Formodentlig dannet af Fuglenavnet s v a n r, Svane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
